fbpx

Vil du have en rundvisning? 🙌

Socialcode STU Hillerød - IT STU i Nordsjælland

Socialcode åbner på Søndre Jernbanevej 18D i Hillerød Kommune d. 11 august 2025.

Socialcode STU Hillerød tilbyder unge med særlige behov i Nordsjælland en unik mulighed for at styrke deres personlige, sociale og faglige færdigheder i et støttende og trygt miljø. Vi henvender os til unge mellem 16 og 25 år med særlige behov og en interesse for IT.

 

Du behøver ikke kunne noget på forhånd – det vigtigste er din nysgerrighed og at du er interesseret i IT. Hos os lærer du det, du har brug for, i dit eget tempo og med masser af støtte undervejs.

📍Søndre Jernbanevej 18D – 2 minutters gang fra Hillerød St.

Vælg din egen retning.

Grafisk Design, Spiludvikling eller IT-teknik?

Socialcode STU er for dig mellem 16 og 25 år, der gerne vil arbejde med Software- og spiludvikling, IT-teknik eller grafisk design – og samtidig være del af et fedt fællesskab og ungdomsliv.

 

Hos os handler det ikke kun om at lære teori, men også om at have det sjovt, skabe venskaber og prøve tingene af i virkeligheden. Vi sørger for, at du får mulighed for at komme ud i spændende praktikforløb, så du kan prøve dine evner af og blive godt rustet til fremtiden og beskæftigelse.

 

Socialcode STU er stedet, hvor dine interesser bliver til noget mere – hvor du udvikler dig både fagligt, socialt og personligt.

STU Hillerød

Hvem er Socialcode STU Hillerød for?

Vi er et mindre, hyggeligt uddannelsessted i Hillerød Kommune, hvor vi har plads og tid til at fokusere på dig og dine behov. Her handler det om dig, dine interesser og dine drømme.

Hos os er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas, og derfor har vi skabt en anderledes uddannelsesmodel, hvor det er faglærere der har det faglige ansvar, og uddannede pædagoger der har det pædagogiske ansvar. Derfor arbejder hver faglighed altid indenfor deres ekspertise. 

Vi kombinerer de generelle mål for STU med et stærkt fokus på IT og digitale medier. Hos os får du en solid platform, som forbereder dig til beskæftige dig med det, du brænder for – enten i et job eller på en videre uddannelse. Vi har tætte samarbejder med erhvervslivet, hvilket giver alle elever mulighed for at få praktisk erfaring og realistiske muligheder, når du er færdig med uddannelsen.

Grafisk design Spiludvikling Software IT-teknik og support

Vi sørger for at du har en plan efter endt STU

Vores formål er at støtte dig i udviklingen af dine personlige, sociale og faglige kompetencer, så du bliver godt rustet til voksenlivet.

 

Vi laver en individuel plan sammen med dig, hvor praktikforløb og klare mål hjælper dig med at finde din helt egen vej mod fremtiden. Gennem hele din STU dokumenterer vi løbende din faglige og personlige udvikling, så du og vi hele tiden har et klart billede af dine fremskridt – og så vi sammen sikrer, at du ender det helt rigtige sted, når din STU er afsluttet.

 

På Socialcode STU er det vigtigt, at du føler både faglig succes og personlig udvikling i et trygt, inkluderende og støttende miljø. Du har også mulighed for at afprøve fag og aktiviteter på tværs mellem linjerne i løbet af din STU, så du kan finde det, der passer bedst til dine interesser og mål.

STU Hillerød
dots
STU Hillerød

Hvem er Socialcode STU for?

Socialcode STU er for dig, der er mellem 16 og 25 år, og som har særlige behov, fx i forhold til autismeADHD eller lignende udfordringer. Hos os får du et uddannelsesforløb, der er skræddersyet specielt til dig og dine behov.

 

Vi henvender os især til dig, som brænder for IT og digitale medier, men som måske har svært ved at finde dig til rette på en ordinær ungdomsuddannelse. Vi tilrettelægger din uddannelse så den passer til dig. 

Hos Socialcode STU er målet at skabe et sted, hvor du føler dig forstået, støttet og inspireret. Vi hjælper dig med at styrke dine praktiske og sociale færdigheder, så du kan finde din egen vej mod voksenlivet, videre uddannelse eller job.

 

Hos os handler det om at finde frem til dine styrker og give dig mulighed for at udvikle dig i dit eget tempo og på dine egne præmisser.

Formålet med Socialcode STU

Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er alle elever de nødvendige redskaber til at opnå selvstændighed og aktiv deltagelse i voksenlivet. Uddannelsen skal fungere som springbræt til videre uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv.

 

Socialcode i Hillerød Kommune uddannelse er rettet mod unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv med specialundervisning eller pædagogisk hjælp. STU tilbyder dem en uddannelse, der matcher deres individuelle behov og evner, og støtter dem i deres udvikling og forberedelser til fremtidige udfordringer.

Socialcode STU i Hillerød Kommune giver unge med særlige behov, herunder dem med udviklingshandicap, mulighed for at udvikle både sociale og faglige kompetencer. Uddannelsen kombinerer individuelt tilpasset undervisning med praktisk erfaring gennem praktik på en arbejdsplads i virksomheder og institutioner. Dette giver de unge praktisk forståelse for arbejdsmarkedet og styrker deres personlige og sociale evner gennem deltagelse i sociale aktiviteter og arrangementer. Uddannelsen tilpasses løbende for at imødekomme hver enkelt elevs udviklingsniveau og behov.

Derudover har du også mulighed for at tage HF-enkeltfag gennem os, hvis du ønsker at opkvalificere dine faglige kompetencer i fx dansk eller andre fag.

Vi kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at færdiggøre folkeskolens afgangseksamen eller opkvalificere dig indenfor nogle af folkeskolens fag, hvis det er relevant for dig og dine mål.

Socialcode i Hillerød Kommune har til hovedmål er at forberede unge med særlige behov på et selvstændigt og aktivt voksen- og arbejdsliv. Uddannelsen lægger vægt på både faglig og personlig vækst og sigter mod at forberede de unge til aktiv deltagelse i samfundet. STU-forløbet omfatter undervisning og praktiske aktiviteter, som fritidsaktiviteter og udvikling af sociale kompetencer, hvilket danner rammerne for et så uafhængigt voksenlivet som muligt. 

STU Hillerød
dots
STU Hillerød

Skemaeksempel

Som elev på Socialcode STU i Hillerød Kommune starter din dag kl. 09:00 – og du har mulighed for at begynde stille og roligt sammen med de andre elever.

Personalet holder morgenmøde, inden de studerende møder ind. Her gennemgår vi dagens aktiviteter og eventuelle særlige hensyn, så underviserne er godt forberedte og kan give dig den bedst mulige start på dagen.

Selvom vi er en IT-STU, betyder det ikke, at alting handler om computer og teknologi. Du vil også have STU-fag som ADL (almen daglig livsførelse) og sport, hvor du arbejder med praktiske færdigheder til hverdagen, samt skole-fag som dansk og matematik. Derudover har vi også klub, hvor det fællesskabet er i fokus, og du kan være med til at præge indholdet.

Vi laver nemlig et personligt skema, som passer til dig, dine interesser og dit tempo. Har du brug for pauser eller særlige rammer for at kunne lære og trives, sørger vi for det.

Vil du besøge os?

Vores døre er altid åbne, så du kan komme forbi til en rundvisning eller deltage i undervisningen gennem en skolepraktik – uanset om det er for en enkelt dag eller over nogle uger.

 

Du er også meget velkommen til vores løbende infomøder, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål, og høre mere om hvad der gør Socialcode STU specielt.

 

Vi holder til i charmerende og lyse undervisningslokaler i Hillerød Kommune – et sted med masser af liv og en god stemning. Vi synes, det er vigtigt, at du selv kan mærke atmosfæren og se, hvordan hverdagen hos os ser ud.

 

📍Søndre Jernbanevej 18D – 2 minutters gang fra Hillerød St.

STU Hillerød

6 værdier, der er vigtige for os

Læring

Vi vil rigtig gerne have du lærer noget hos os. Uanset hvordan dine tidligere oplevelser i uddannelsessystemet har været, så er det vigtigt for os, at du får læring med – også om dig selv.

Udvikling

Vi ønsker at se dig blive den, du skal blive. Med alt det potentiale. du har – både fagligt og personligt

Meningsfulde fællesskaber​

Vi vil introducere dig for et fællesskab, hvor vi tror på du kan føle dig hjemme – både sammen med underviserne og andre unge med samme interesser.

At møde verden

VI arbejder hårdt for arrangere meningsfulde praktikforløb, hvor du får muligheden for at prøve det af, du har lært, og samtidigt bliver en del af nye fællesskaber, der vil støtte din udvikling.

Afklaring​

Gennem din tid på Socialcode vil vi gennem vejlednings- og udviklingssamtaler hjælpe dig med at få afklaret dine uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

Teknologi

Vi forstår, at teknologi er en stor og vigtig del i ungdomslivet, og betyder ofte meget for unge mennesker. Det kan være gennem spil og sociale medier, men også gennem udviklingsværktøjer, der giver mulighed for at skabe. 

Ofte stillede spørgsmål om STU

En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Hillerød kommune er beregnet til unge mellem 16 og 25 år, som har personlige eller sociale udfordringer, der forhindrer dem i at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

 

På Socialcode STU tror vi på, at alle har noget helt særligt at bidrage med – og vi glæder os til at finde netop dine styrker sammen med dig.

Det koster ingenting at deltage på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, da alle omkostninger forbundet med undervisning, herunder materialer, er finansieret af det offentlige. Når du går på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, får du din nuværende ydelse med.

En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse er en treårig uddannelse til unge mellem 16 og 25 år, som ikke kan gennemføre en traditionel uddannelse. Forløbet støtter unge med særlige uddannelsesbehov og er rettet mod dem, der ønsker at opnå et så selvstændigt liv som muligt, ved at udvikle deres sociale, faglige kompetencer og andre nødvendige kompetencer. STU indeholder også praktik, hvilket STU-loven bestemmer at man skal igennem som elev.

Uddannelsesforløbet på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er individuelt tilpasset og omfatter både teoretisk og praktisk læring. Formålet er at styrke elevernes sociale og faglige evner. Hver STU uddannelse er centreret om den enkelte elevs ambitioner og kapaciteter og omfatter en detaljeret uddannelsesplan, der dækker hele forløbet, inklusive praktikforløb og forberedelse til fremtidige uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

En STU uddannelse er medvirkende til at støtte unge i målgruppen til at opnå et selvstændigt voksenliv. Forløbet tilbyder et individuelt tilpasset undervisningsforløb, som fokuserer på udviklingen af faglige og sociale kompetencer. Eleverne deltager i praktiske og sociale aktiviteter, der foregår i meningsfulde fællesskaber – fx. har vi hveranden uge klub. Dette bidrager til at udvikle evnen og lysten til at engagere sig i voksenlivet og forbereder dem til de fællesskaber, der eksisterer i andre af voksenlivets arenaer – fx inden for uddannelsessystemet og arbejdslivet.

Kvaliteten af STU sikres gennem regelmæssige evalueringer og justeringer af uddannelsesplanerne. Mindst en gang årligt vurderes elevernes trivsel og udvikling i forhold til de opstillede mål i uddannelsesplanen.

Børne- og Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for at regulere STU og sørge for kvalitetssikringen af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, og for om STU-forløbets mål opnås.

Ja, Socialcode STU Hillerød er målrettet unge med autisme og psykiatrinære udfordringer i Nordsjælland. Socialcode STU Hillerød er en specialtilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), der er skræddersyet til unge med særlige behov – herunder unge med udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og psykiatrinære vanskeligheder som angst, depression, ADHD, OCD og lignende.

Holdet bag Socialcode

Vi sidder klar til at hjælpe med dine spørgsmål

Hvis ikke du kan finde svar på det, du leder efter, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os.