Introduktion til Microsoft
Grundlæggende Microsoft-produkter: En oversigt over Microsofts værktøjer.
På denne STU-linje lærer du at skille PC’er og smartphones ad, reparere dem og få dem til at fungere igen. Du får praktisk erfaring med fejlfinding, opsætning af systemer, servere og netværk, og du lærer at hjælpe andre med IT-problemer som en dygtig supporter.
Dit nuværende niveau er ikke så vigtigt, måske er du meget dygtig, eller lige startet. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.
Læs mereNæste infomøde: Tirsdag 20. oktober, Hillerød. Tilmeld digHvis du kan lide at rode med computere, mobiler eller andet elektronik, er denne linje noget for dig. Du lærer, hvordan forskellige typer hardware fungerer, både stationære og bærbare PC’er, tablets og smartphones. Vi arbejder praktisk med at skille udstyr ad, finde fejl og samle det igen, så det virker som det skal.
Du lærer at udskifte og installere komponenter som RAM, harddiske og grafikkort, og du får erfaring med at bygge computere helt fra bunden. Vi arbejder også med vedligeholdelse og reparation af hverdagsteknologi, så du bliver bedre til at forstå og løse tekniske problemer.
Derudover har vi en 3D-printer, som du kan bruge til at designe og printe dine egne små dele eller projekter. Det er en kreativ og moderne måde at arbejde med teknologi på.
Hør mere om uddannelsen

Du arbejder med Microsofts programmer, som bruges mange steder, både i hverdagen og på arbejdspladser. Du lærer, hvordan værktøjerne fungerer, og hvordan du løser opgaver, samarbejder digitalt og skaber struktur i dit arbejde.
I Windows 11 lærer du at navigere effektivt, bruge funktionerne smart og tilpasse systemet, så det passer til dine behov.
Med Windows Server 2019 får du indsigt i, hvordan man styrer netværk, brugere og delte ressourcer i større systemer. Du lærer at oprette brugere, sætte rettigheder og holde styr på data og sikkerhed, ligesom man gør på rigtige arbejdspladser. Du får forståelse for, hvordan teknologien bag netværk og systemer hænger sammen.
Vil du vide mere?Microsoft 365 er en vigtig del af undervisningen. Her lærer du at bruge apps som Word, PowerPoint og Excel, værktøjer, som bruges næsten overalt. Du får også indblik i Microsoft Entra ID, tidligere Azure Active Directory, hvor du arbejder med at styre brugere og adgang til systemer i skyen.
IT-sikkerhed og skyteknologi fylder mere og mere i den digitale verden. Du lærer, hvordan man beskytter data, forstår digitale trusler, og bruger teknologien til at holde systemer sikre og stabile. Samtidig får du erfaring med cloud-løsninger, som hjælper med at gøre IT smartere, hurtigere og nemmere at arbejde med.
Bliv kontaktet
Som elev på IT-teknik og support starter din dag mellem kl. 09:00 og 10:00. Du har mulighed for at begynde stille og roligt sammen med de andre elever.
Personalet holder morgenmøde, inden de studerende møder ind. Her gennemgår vi dagens aktiviteter og eventuelle særlige hensyn, så underviserne er godt forberedte og kan give dig den bedst mulige start på dagen.
Selvom vi er en specialiseret STU, betyder det ikke, at alting handler om computer og teknologi. Du vil også have STU-fag som ADL (almen daglig livsførelse) og sport, hvor du arbejder med praktiske færdigheder til hverdagen, samt skole-fag som dansk og matematik. Derudover har vi også klub, hvor det fællesskabet er i fokus, og du kan være med til at præge indholdet.
Vi laver et personligt skema, som passer til dig, dine interesser og dit tempo. Har du brug for pauser eller særlige rammer, finder vi sammen en løsning og aftaler den med din kommune, hvis den skal skrives ind i din forløbsplan.
Download skema
Du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning eller prøve undervisningen gennem en skolepraktik, fra en enkelt dag til nogle uger. Det aftaler vi i samarbejde med UU-vejledningen. Skriv eller ring, så finder vi en dag, der passer.
Du er også meget velkommen til vores løbende infomøder, hvor du kan stille spørgsmål og høre mere om, hvad der gør Socialcode STU specielt. Spørgsmål om visitation og bevilling henviser vi til din kommune.
Vi har tre afdelinger: København, Hillerød og Roskilde. Alle tre holder til i lyse og venlige undervisningslokaler med masser af liv og god stemning. Vi synes, det er vigtigt, at du selv kan mærke atmosfæren og se, hvordan hverdagen hos os ser ud.
Hardware, netværk og fejlfinding i praksis. Brochuren giver overblik over forløb, fag og kompetencer.
Download uddannelsesbrochureHvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvad vores STU uddannelse indebærer, hvem Socialcode er, og hvad vi står for, eller hvordan vi kan hjælpe dig med at finde den rette vej, så opfordrer vi dig til at downloade vores uddannelsesbrochure.
Grundlæggende Microsoft-produkter: En oversigt over Microsofts værktøjer.
Udforsk Windows 11: Opsæt og naviger i det nye Windows 11-operativsystem.
Windows Server 2019: Lær om funktioner og administration af Server 2019.
Effektiv brug af Microsoft 365: Optimer arbejdet med 365’s apps.
Cloud-baseret identitetsstyring: Administrer brugere med Azure Active Directory.
Sikkerhed i skyen: Beskyt data i cloudmiljøer og IT-systemer.
Vores linjer består af en lang række spændende valgmoduler.
Se valgmodulerTag en snak med Søren, hvis du har lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag, informationsmøder
Bliv kontaktet
Socialcode STU er skabt med et ønske om at bidrage til unges faglige, sociale og personlige udvikling

Hardware, netværk og fejlfinding i praksis. Brochuren giver overblik over forløb, fag og kompetencer.
Download uddannelsesbrochureHvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvad vores STU uddannelse indebærer, hvem Socialcode er, og hvad vi står for, eller hvordan vi kan hjælpe dig med at finde den rette vej, så opfordrer vi dig til at downloade vores uddannelsesbrochure.
Fællesskab er en vigtig del af hverdagen. Udover spændende undervisning byder vi på regelmæssige udflugter og andre sjove aktiviteter, hvor relationer og sammenholdet på skolen styrkes.

Hvis ikke du kan finde svar på det, du leder efter, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os.
Kontakt osTag en snak med Søren, hvis du har lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag og informationsmøder
