Afklaring og opkvalificering med IT som omdrejningspunkt
Et LAB-forløb er et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge ledige med særlige behov. Hos os er forløbet bygget op om det, den unge interesserer sig for, så motivationen og fremmødet følger med.
Et LAB-forløb måles på, hvad den unge står med bagefter: en afklaring, et stabilt fremmøde, en opkvalificering eller erfaring fra en arbejdsplads, alt efter hvad der er brug for. IT er det, der gør forløbet værd at møde op til, og derfor motivationen holder hele vejen.
Målet er det, der venter bagefter
Interessen bærer forløbet, og afklaringen er resultatet
Et forløb kan lige så vel ende med en begrundet anbefaling til jobcentret som med en færdighed. Afklaringsforløbet svarer på, hvilken vej der giver mening. Fremmødeforløbet giver et stabilt fremmøde at bygge videre på. Opkvalificeringen giver dokumenterede kompetencer og et realistisk grundlag for at søge ind. Praktikforløbet giver erfaring fra en rigtig arbejdsplads og en vurdering af arbejdsevnen.
IT er indgangen: det er derfor den unge møder op, og derfor motivationen holder hele vejen. Selve resultatet er det, jobcentret og den unge kan handle videre på.
Hvad er et LAB-forløb?
LAB står for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og et LAB-forløb (også skrevet LAB forløb) er et tilbud om vejledning og opkvalificering, som jobcentret bevilger. Efter § 91 i loven kan tilbuddet blandt andet bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb eller af særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb.
Formålet er beskrevet i § 92: at udvikle den enkeltes faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så vedkommende kan opkvalificeres til arbejdsmarkedet eller blive i stand til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilbuddet gives ud fra arbejdsmarkedets behov og den enkeltes ønsker og forudsætninger.
Hos os er hovedformålet sjældent IT-kompetencer i sig selv. Det er afklaring, et stabilt fremmøde, opkvalificering eller erfaring fra en arbejdsplads, alt efter hvad den unge har brug for. IT er det, der gør forløbet værd at møde op til, og det er derfor motivationen holder hele vejen igennem.
De fleste forløb er enten afklarende eller opkvalificerende, og mange er begge dele. Et afklarende forløb skal give et grundlag for at vurdere, hvad der realistisk kan lade sig gøre. Et opkvalificerende forløb har et kendt mål og skal bygge på de kompetencer, det kræver for at komme derhen. Vi aftaler med jobcentret, hvad vægten skal ligge på.
Mange af de unge, vi møder, har haft svære oplevelser i skolesystemet. Når læringen kobles til noget, de i forvejen interesserer sig for, ændrer forløbet karakter fra pligt til noget, de gerne vil møde op til. Vi bruger spiludvikling, IT-teknik og grafisk design som ramme, men målene handler lige så meget om struktur, samarbejde og selvtillid.
Vores forløb er for aktivitetsparate unge mellem 18 og 29 år, jf. § 6, nr. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er unge, der ikke står umiddelbart klar til uddannelse eller job, og som har brug for mere end en kort indsats for at komme videre.
I praksis er det ofte unge med autisme, ADHD eller anden psykisk sårbarhed. Nogle kommer efter længere tids skolevægring, andre efter et afbrudt uddannelsesforløb. Fælles for dem er, at de har brug for trygge rammer, tydelig struktur og voksne, der kender målgruppen.
Er den unge i stedet i målgruppen for en 3-årig ungdomsuddannelse, kan en STU være det rette. Ring eller skriv, hvis du vil høre om mulighederne hos Socialcode.
Sådan arbejder vi
Vi møder den unge i øjenhøjde og tager udgangspunkt i styrker og interesser, ikke kun i det, der er svært. Det er den samme faglige tilgang, vi bygger hele skolen på: systemisk-narrativ praksis, hvor problemet holdes adskilt fra personen, og hvor rammen tilpasses den unge frem for omvendt.
1
Ligeværdig og anerkendende
Vi taler med den unge, ikke om den unge. Motivationen kommer, når forløbet bygger på noget, der giver mening for netop dem.
2
Mestringsstrategier
Vi træner de konkrete redskaber til det, der plejer at spænde ben: overgange, fremmøde, uforudsete ændringer og struktur i hverdagen.
3
En fast kontaktperson
Den unge har en gennemgående voksen, der kender historien, holder tråden og koordinerer med jobcenter og eventuelle pårørende.
4
Bro til næste skridt
Et forløb kan bygge bro fra fx længere tids skolevægring mod en STU, en uddannelse eller et job. Vi følger med i overgangen, så den unge ikke står alene bagefter.
5
Et fagligt grundlag, der kan efterprøves
Metoden har et navn og en litteratur: narrative samtaler, praksisfællesskaber og forudsætningsbaseret læring. Du kan læse hele grundlaget med kilder på siden om kvalitet og metode.
Mød vores skoleleder
Søren Haagh er skoleleder og idémanden bag Socialcode. Han er cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet og har mange års erfaring med unge på specialområdet.
Alle forløb tilrettelægges individuelt, så eksemplerne er ikke faste pakker, men typiske forløb, der viser spændvidden fra ren afklaring til praktik på en arbejdsplads. Læg mærke til, hvad hvert forløb ender med: en anbefaling, et fremmøde, dokumenterede kompetencer eller erfaring fra en arbejdsplads. Det er dét, forløbet måles på. Indholdet aftales konkret med jobcentret og den unge.
01
Afklaringsforløb
13 uger
Formål: Den unge bliver afklaret i forhold til interesser og støttebehov.
Typisk indhold
Afprøvning af alle tre IT-retninger: spiludvikling, IT-teknik og grafisk design
Opbygning af en fast ugerytme og et stabilt fremmøde
Samtaler om styrker, interesser og barrierer
Efter forløbet: En begrundet anbefaling af næste skridt, som jobcentret kan handle på.
02
Opkvalificering mod erhvervskompetencegivende uddannelse
26 uger
Formål: Arbejde målrettet med uddannelsesfremmende aktiviteter.
Typisk indhold
Fordybelse i én retning med konkrete projekter
Arbejde med de fag og færdigheder, uddannelsen kræver
Træning i at møde krav, deadlines og feedback
Efter forløbet: Dokumenterede kompetencer og et realistisk grundlag for at søge ind.
03
Forløb med fokus på fremmøde
13 uger, kan forlænges
Formål: Opbygge et fremmøde, den unge kan holde til, i et tempo der er til at bære.
Typisk indhold
Blød opstart med få timer og mulighed for online deltagelse
Gradvis optrapning i tempo og tilstedeværelse
Tæt kontakt til en fast voksen gennem hele forløbet
Efter forløbet: Et stabilt fremmøde at bygge videre på, og et billede af den unges tempo.
04
Forløb med virksomhedspraktik
26 uger
Formål: Afklare arbejdsevnen i praksis på en rigtig arbejdsplads.
Typisk indhold
Undervisning kombineret med praktik i en virksomhed
Forberedelse til praktikken og opfølgning undervejs
Fokus på arbejdsidentitet og samarbejde med kolleger
Efter forløbet: Erfaring fra en arbejdsplads og en vurdering af arbejdsevnen i praksis.
Kilde: rammerne for indhold og formål følger § 91 og § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen følger § 6, nr. 5 om aktivitetsparate.
Skal vi skræddersy et forløb?
Eksemplerne er kun typiske forløb. Vi tilrettelægger altid ud fra den unges behov, mål og tempo, i tæt dialog med jobcentret. Fortæl os om situationen, så finder vi sammen ud af, hvad der giver mening.
Et LAB-forløb foregår side om side med STU-eleverne. Man kan følge en af de tre IT-linjer, og på STU er der desuden interesse-linjer i rollespil samt cosplay og anime. På et afklaringsforløb prøver man typisk alle tre af; går forløbet mod opkvalificering, fordyber man sig i én.
Det er jobcentret i bopælskommunen, der bevilger og betaler et LAB-forløb. Den unge fortsætter som udgangspunkt på den forsørgelse, kommunen allerede har bevilget, og et forløb hos os ændrer ikke i sig selv på den.
Er der spørgsmål til ydelse, befordring eller andet omkring økonomien, er det kommunen, der træffer afgørelsen. Vi hjælper gerne med at få spørgsmålet stillet det rigtige sted.
Målgruppen er unge, der modtager en offentlig forsørgelse, i dag typisk kontanthjælp. Jobcentret bevilger og betaler for pladsen, så selve forløbet koster hverken den unge eller familien noget.
Den unge fortsætter som udgangspunkt på den forsørgelse, kommunen har bevilget. Det er kommunen, der afgør ydelsen, og den afhænger af den enkeltes situation.
Kilde: reglerne om befordringsgodtgørelse følger § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvilken forsørgelse den unge modtager, afhænger af den enkeltes situation. Det er kommunen, der træffer afgørelsen.
Vi tilbyder forløb tre steder
Alle tre afdelinger ligger få minutters gang fra stationen, så vejen frem og tilbage er kort og til at overskue. Vi tager gerne imod til en rundvisning, inden der træffes en beslutning.
LAB står for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i daglig tale LAB-loven. Et LAB-forløb (nogle skriver det LAB forløb) er derfor et beskæftigelsesrettet tilbud, som jobcentret bevilger, typisk som afklarings- eller opkvalificeringsforløb.
Et LAB-forløb er et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter § 91 kan tilbuddet blandt andet bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb eller særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb. Formålet er ifølge § 92 at udvikle den enkeltes faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så vedkommende kan komme videre på arbejdsmarkedet eller påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Vores forløb er for aktivitetsparate unge mellem 18 og 29 år, jf. § 6, nr. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er typisk unge med særlige behov, ofte med autisme, ADHD eller anden psykisk sårbarhed, som har brug for trygge rammer og et forløb, der tager udgangspunkt i noget, de interesserer sig for.
Vores forløb varer typisk fra 13 til 26 uger og er bygget op i moduler. Efter hvert modul evaluerer vi sammen med den unge og jobcentret, så retningen kan justeres undervejs, og et forløb kan forlænges, hvis jobcentret vurderer, at der er behov for det. Længden aftales konkret ud fra den unges situation og det mål, forløbet skal føre frem mod.
Forløbet bevilges og betales af jobcentret i den unges bopælskommune. Er du ung, kan du tale med din sagsbehandler om muligheden. Er du sagsbehandler, kan du kontakte os direkte, så finder vi ud af, om vores forløb passer til den unges behov og mål.
Jobcentret bevilger og betaler for pladsen, så selve forløbet koster hverken den unge eller familien noget. Den unge fortsætter som udgangspunkt på sin hidtidige forsørgelse, i dag typisk kontanthjælp. Det er kommunen, der afgør ydelsen.
Hør mere om vores uddannelser
Tag en snak med Søren, hvis du har lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag og informationsmøder