fbpx

Socialcode STU holder infomøde hver uge

Om Socialcode

Velkommen til Socialcode – et sted, hvor vi tror på, at alle besidder unikke ressourcer, evner, talenter, perspektiver og lysten til at engagere sig i meningsfulde fællesskaber.

undervisning

Hvem er Socialcode?

Hvis du interesserer dig for IT – hvad enten det er programmering, infrastruktur, grafisk design eller spiludvikling – så kan vi hjælpe dig på den rette vej. Vores mål er at give dig den bedst mulige uddannelse og støtte, så du kan udvikle dig mod et selvstændigt voksenliv og samtidig udforske IT-verdenens spændende muligheder.

dots

Vores mission

Vores mål er at være mere end en uddannelsesinstitution; vi ønsker at kombinere et eftertragtet teknologisk felt med socialpædagogisk udviklingsarbejde. Som elev hos Socialcode bliver man undervist i teknologier, der lever op til moderne krav fra IT-branchen, samtidigt med at blive mødt af undervisere og pædagoger med en faglig forståelse for de udfordringer, der kan have gjort det vanskeligt at gennemføre uddannelse.

 

For at opnå dette arbejder vi tæt sammen med elever, forældre og kommuner for at sikre, at vores linjer er tilgængelige, relevante og af højeste kvalitet. Vi udvider løbende vores netværk af samarbejdspartnere, herunder virksomheder, uddannelsessteder og frivillige organisationer, for at vores elever får de bedste muligheder for at anvende deres færdigheder i virkelige arbejdssituationer.

Vores studieretninger

Socialcode tilbyder vi en række uddannelsesprogrammer, der dækker forskellige interesser og fagområder. Vi har tre specialiserede IT-linjer; Software- og spiludvikling, Support og Infrastruktur og Grafisk Design. Hver af vores studieretninger er designet med henblik på at fremme elevens færdigheder inden for IT, hvor vi ser høj beskæftigelse for unge med særlige behov.

 

Udover vores IT-fag har vi også en masse valgfag, hvor vi har fokus på personlig udvikling og livskompetencer. Vores linjer kombinerer teoretisk viden med praktisk erfaring – fx gennem praktik.

dots

Vores bestyrelse

Kernen i Socialcode er vores dedikerede team af fagfolk, som alle deler en passion for uddannelse for unge med særlige behov. Vores bestyrelses samlede erfaringsmasse er sammensat af mange års erfaring indenfor uddannelsesledelse og -udvikling, social- og specialpædagogik samt markedsføring.

6 værdier, der er vigtige for os

Læring

Vi vil rigtig gerne have du lærer noget hos os. Uanset hvordan dine tidligere oplevelser i uddannelsessystemet har været, så er det vigtigt for os, at du får læring med – også om dig selv.

Udvikling

Vi ønsker at se dig blive den, du skal blive. Med alt det potentiale. du har – både fagligt og personligt

Meningsfulde fællesskaber

Vi vil introducere dig for et fællesskab, hvor vi tror på du kan føle dig hjemme – både sammen med underviserne og andre unge med samme interesser.

At møde verden

VI arbejder hårdt for arrangere meningsfulde praktikforløb, hvor du får muligheden for at prøve det af, du har lært, og samtidigt bliver en del af nye fællesskaber, der vil støtte din udvikling.

Afklaring

Gennem din tid på Socialcode vil vi gennem vejlednings- og udviklingssamtaler hjælpe dig med at få afklaret dine uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.

Teknologi

Vi forstår, at teknologi er en stor og vigtig del i ungdomslivet, og betyder ofte meget for unge mennesker. Det kan være gennem spil og sociale medier, men også gennem udviklingsværktøjer, der giver mulighed for at skabe. 

“Socialcode STU er skabt med et ønske om at bidrage til unges faglige, sociale og personlige udvikling”

Søren Haagh, Uddannelsesleder

Søren Haagh

Uddannelsesleder, Socialcode STU

Hverdagen i Socialcode STU

Fællesskab er en vigtig del af hverdagen. Udover spændende undervisning byder vi på regelmæssige udflugter og andre sjove aktiviteter, hvor relationer og sammenholdet på skolen styrkes.