STU målgruppe: Hvem er eleverne på STU?

Nøglepunkter

• STU er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke med specialpædagogisk støtte. Tilbuddet gives efter undervisningspligtens ophør og kan modtages indtil det fyldte 25. år.
• Kommunalbestyrelsen afgør, om en ung hører til målgruppen for STU gennem en grundig evaluering af den unges potentiale og behov, i samarbejde med forældrene og fagfolk.
• Loven opdeler ikke STU i faste målgrupper. Tilbuddene spænder i praksis fra meget skærmede forløb med én-til-én-støtte til forløb i mindre grupper med fokus på arbejdsmarkedet.

Hvad er STU?

En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), tilbyder unge med særlige behov mulighed for at styrke deres personlige, sociale og faglige færdigheder i et trygt og støttende læringsmiljø. Dette er medvirkende til at forberede sig til et uafhængigt og aktivt voksenliv. I løbet af STU uddannelsen arbejder eleverne tæt sammen med lærere, pædagoger og vejledere for at forme en fremtid, der er i tråd med deres interesser og kapaciteter.

Uddannelsen sigter mod at ruste disse unge mennesker med de nødvendige kompetencer til at deltage i samfundet på en aktiv og selvstændig måde efter undervisningspligtens ophør. Selvom STU ikke i sig selv fører til formelle kvalifikationer til videre uddannelse eller erhverv, åbner den op for nye muligheder gennem personlig udvikling og fokuseret vejledning. Og for dem, der er i målgruppen, er der et retskrav på at få tilbudt denne særlige uddannelsesvej.

Hvem er målgruppen for STU?

STU er skabt for at hjælpe unge med særlige behov, fx unge med autisme, ADHD eller en udviklingshæmning, til at finde deres vej i livet. Det er behovet og ikke diagnosen, der afgør det: en STU uddannelse er for unge, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv med specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte. Målet for STU er at støtte disse unge til at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer, så de kan deltage aktivt og selvstændigt i voksenlivet.

Disse unge har ofte store potentialer, som bedst kan udfoldes i et læringsmiljø, der tager særligt hensyn til deres individuelle behov. STU-forløbet er derfor en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der giver disse unge muligheden for at bygge bro til videre uddannelse eller beskæftigelse, i stedet for en treårig ordinær ungdomsuddannelse. Og hvis de hører til denne målgruppe, er det deres ret at få dette tilbud.

Målgruppevurdering

Det er kommunalbestyrelsen, som står for denne afgørende målgruppevurdering af hvorvidt den unge tilhører målgruppen for STU. Denne proces involverer en grundig dialog med den unge og forældre, samt en indgående undersøgelse af den unges potentiale og ønsker.

Det er en holistisk tilgang, hvor der også inddrages udtalelser fra sagkyndige og skoler. Denne samarbejdsproces sikrer, at den enkelte unges behov og ønsker danner grundlag for den videre uddannelsesplanlægning.

Kommunen skal som udgangspunkt give den unge mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder.

Fem eksempler på støttebehov

Loven opdeler ikke STU i målgrupper, og kommunerne beskriver deres tilbud forskelligt. Nedenfor er fem eksempler på støttebehov, fra mest til mindst støtte, som kan hjælpe dig med at se, hvilket slags forløb der passer. Hvilke kategorier din kommune bruger, kan du få oplyst hos kommunen.

Meget skærmet forløb

For den første gruppe, unge med svære psykiske funktionsnedsættelser, psykiske lidelser og psykiske vanskeligheder, tilbyder STU et specialdesignet læringsrum med specialpædagogisk støtte, hvor de kan føle sig sikre og understøttet. Dette læringsrum kan omfatte 1-1 undervisning og skærmede omgivelser, der tager højde for deres behov.

Desuden kræver denne gruppe også en individuel tilgang, hvor hver enkelt ung får mulighed for at:

• Opbygge tillid
• Opbygge kompetencer
• Arbejde i et tempo, der passer til dem
• Undgå at føle sig overvældet eller stresset.

Eget lokale og tæt støtte

For den anden gruppe, de unge, som kræver eget lokale og personaliseret støtte, skaber STU rammerne, hvor de kan udfolde sig og tilknyttes arbejdsmarkedet gennem skræddersyede praktikforløb.

Det understreger vigtigheden af at skabe et miljø, hvor de unge ikke kun lærer faglige kompetencer, men også udvikler tillid til egne evner og mulighederne på arbejdsmarkedet i fornødent omfang.

Mere selvstændighed med støtte

Den tredje gruppe er de unge, som kan arbejde lidt mere selvstændigt, men som har behov for individuel støtte til at udvikle og forbedre deres kompetencer. Her hjælper STU’en de unge til at finde fodfæste og etablere en følelse af selvstændighed og ansvarlighed.

Denne gruppe står ofte over for en krydsning mellem behovet for support og ønsket om selvstændighed. STU-forløbet giver her en balance, hvor de kan bygge på eksisterende kompetencer, samtidig med at de modtager den nødvendige vejledning og opbakning.

Undervisning i mindre grupper

Den fjerde gruppe er de unge, der kan deltage i undervisning i mindre grupper. De er i stand til at arbejde selvstændigt med kendte opgaver, når strukturen er klar, men har brug for individuel støtte til at udvikle deres personlige, sociale og faglige færdigheder.

De tilbydes en brobygning til arbejdslivet, hvor man gennem konkrete arbejdsopgaver og -miljøer giver unge mulighed for at få en fod indenfor og udvikle de nødvendige kompetencer for at kunne trives på en arbejdsplads.

Mindst støtte

Den femte gruppe er unge, der har brug for mindst støtte. De kan deltage i undervisning i mindre grupper og arbejde selvstændigt med kendte opgaver, når strukturen er tydelig. Alligevel har de behov for individuel støtte til at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer. Dette kræver et struktureret læringsmiljø med tilpassede mål, der forbereder dem på overgang til voksenlivet og beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Kommunens rolle og ansvar

Kommunen spiller en central rolle i STU-forløbet, idet det er her, beslutningerne omkring tilrettelæggelse og tilbud træffes. Det er kommunens ansvar at sørge for, at de unge får adgang til de nødvendige undervisningsmidler, og at de involveres i beslutningsprocessen for valg af uddannelsessted og -indhold.

Dette understreger kommunens forpligtelse til at skabe de bedste forudsætninger for de unges udvikling og fremtid.

Praktik og beskæftigelse

STU’s tilgang til uddannelse omfatter mere end blot klasserumslæring; det inkluderer også en række praktik- og beskæftigelsesmuligheder, som er nøje tilpasset de unges individuelle ønsker og behov. Samarbejdet mellem STU og lokale virksomheder samt andre institutioner spiller en afgørende rolle i at sikre, at de unge får den mest gavnlige og realistiske erfaring med arbejdsmarkedet.

Praktik kan foregå i grupper, sammen med en makker eller individuelt, så hver enkelt ung får den støtte og erfaring, der skal til for at tage det næste skridt. Praktikforløbene er sammensat, så de går hånd i hånd med de unges forløbsplaner og sikrer, at kompetencerne de udvikler, er relevante og værdiskabende for deres fremtidige arbejdsliv.

Overgang til voksenlivet

Overgangen til et aktivt voksenliv kan være en udfordrende periode for unge, især for dem med særlige behov. En STU tager dette i betragtning og tilrettelægger en grundig forberedelse for de unge med henblik på at styrke dem i denne overgangsfase. Ved hjælp af praktikforløb får de en forståelse for, hvad der venter forude, og hvordan de kan anvende de færdigheder, de har tilegnet sig.

Det er ikke kun en forberedelse på det praktiske plan, men også en støtte til de unges selvopdagelse i forhold til at identificere deres styrker, udfordringer og fremtidige mål. Senest 12 måneder før afslutningen begynder kommunen på den unges ressourcepapir, og senest 3 måneder før holdes et møde om overgangen, så den unge får en plan for, hvordan de kan fortsætte deres udvikling og integration i samfundet, hvad enten det er yderligere uddannelse eller beskæftigelse.

Kilder og videre læsning: uvm.dk: Om STU, Stu-loven, LBK nr. 1077 af 11/08/2023 (retsinformation.dk).