STU loven – Forstå den nye STU lovgivning 2023

Nøglepunkter

• STU-lovgivningen sikrer uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov og udviklingshæmning gennem personlig og fleksibel tilrettelæggelse af forløbet.
• Ændringer i STU loven inkluderer øget fokus på elevens valgfrihed og rettigheder, udvidet ansvar for kommunerne og understøttelse af elevernes overgang til voksenlivet eller fremtidig uddannelse.
• Ny STU-lovgivning muliggør elevens aktive deltagelse i visitationsprocessen, realiserer behovsbaserede læreplaner og tilbyder støtte vedrørende transport, adgang og mulighed for pause og genoptagelse af uddannelse.

Grundlæggende om STU loven

STU, eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, er en vigtig brik i det danske uddannelsessystem for unge med særlige behov. Denne unikke uddannelsesform hjælper unge med særlige fysiske eller psykiske udfordringer til at udvikle deres personlige og faglige kompetencer gennem specialpædagogisk støtte. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, har en meget specifik målgruppe: unge udviklingshæmmede og andre unge, som ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser eksempelvis pga. ASF, ADHD, aspergers eller andet. En STU uddannelse er et koordineret forløb, der er skræddersyet til den enkeltes kvalifikationer, modenhed og interesser, og som sigter mod progression i den unges udvikling.

En STU varer typisk tre år og skal påbegyndes før den unge fylder 25 år. Det er en fleksibel uddannelse, som kan startes på forskellige tidspunkt af året, afhængigt af den unges behov og ønsker.

De vigtigste ændringer i den nye STU lov

Den nye STU-lovgivning fra 2023 introducerer væsentlige forbedringer for at styrke elevernes rettigheder og kommunernes ansvar i forbindelse med særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Lovændringerne sikrer, at uddannelsen tilpasses den enkelte elevs behov og præferencer, med et særligt fokus på at gøre uddannelsen meningsfuld og relevant for hver elev (§ 4, stk. 1). En af de mest betydningsfulde ændringer er udvidelsen af elevernes rettigheder til at vælge mellem flere relevante STU-tilbud (§ 2 a, stk. 1). Eleverne kan nu udfordre kommunens forslag ved at præsentere alternative tilbud, og deres valg vejer tungt i beslutningsprocessen.

Fra begyndelsen af 2025 vil en ny STU-portal give adgang til information om alle tilgængelige tilbud (§ 3 a, stk. 1, nr. 5), hvilket vil lette navigeringen i de udvidede valgmuligheder og fremme transparens i STU-landskabet. Denne portal vil understøtte eleverne i at træffe velinformerede beslutninger om deres uddannelsesforløb og fremtid. Desuden sikrer lovgivningen, at vejledningen de unge modtager, skal være uafhængig af institutionelle interesser, hvilket betyder, at rådgivningen udelukkende skal tage udgangspunkt i den unges bedste interesser og ikke påvirkes af eksterne agendaer (§ 2 a, stk. 3). Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om befordring, optagelse på ungdomsuddannelsen og klageadgang, hvilket understreger deres øgede ansvar i forbindelse med STU-programmet. Samlet set fremhæver ændringerne, hvor centralt elevernes præferencer og behov er i tilrettelæggelsen af deres uddannelse.

Personlig og faglig udvikling

Den nye STU-lovgivning fokuserer på at styrke elevernes muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. Formålet er at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer for at forberede dem til en aktiv deltagelse i et selvstændigt og aktivt voksenliv (§ 1, stk. 1). Dette opnås ved at gøre eleverne til en aktiv del af visitationsprocessen og planlægningen af deres uddannelsesforløb. De unges ord vægter nu tungt i denne processen. Kommunalbestyrelsen skal i dialog med den unge udarbejde en individuel forløbsplan, som afspejler deres ønsker og behov, herunder valg af uddannelsessteder og praktikophold (§ 2 a, § 4 a). Dette fremmer elevens engagement og medansvar for deres egen uddannelse, hvilket bidrager til en målrettet og personlig udvikling, i videst muligt omfang tilrettelægges for at understøtte den enkelte unges kvalifikationer og deres fremtidige muligheder. Det er også vigtigt at evaluere den unges opfyldelse af uddannelsesmålene for at sikre deres personlige, sociale og faglige udvikling.

Elevens valgfrihed og rettigheder

Reformen understreger vigtigheden af, at den vejledning, som unge modtager, skal være uafhængig af institutionelle interesser (§ 2 a, stk. 3). Denne uafhængighed sikrer, at de råd og den støtte, de unge får, udelukkende er til deres eget bedste, uden påvirkning fra eksterne agendaer. Den unges anmodning om ændringer eller pauser i deres uddannelse skal behandles med samme grad af uafhængighed og hensyn til deres individuelle behov. Fokus på uafhængighed og transparens betyder, at kommunalbestyrelsen skal give den unge mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder og foretage en konkret og individuel vurdering af den unges behov, uden at økonomiske overvejelser alene er afgørende (§ 2 a, stk. 1 og 3). Denne tilgang fremmer elevernes evne til at træffe velinformerede beslutninger om deres uddannelsesforløb og fremtid, og sikrer, at valg af uddannelsessted baseres på en fair og objektiv vurdering af deres bedste interesser.

Kommunalbestyrelsen øgede ansvar

STU-lovgivningen fastsætter tydelige retningslinjer for kommunernes ansvar i forhold til uddannelsens tilrettelæggelse, indhold, og økonomiske forhold. Ifølge § 4 a skal kommunalbestyrelsen i dialog med den unge udarbejde en individuel forløbsplan, der afspejler den unges kvalifikationer og interesser, herunder praktiske aktiviteter og praktik, som fremmer personlig og faglig udvikling (§ 6, stk. 3). Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted, om optagelse på ungdomsuddannelsen samt om klageadgang til afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at give valgmuligheder blandt forskellige uddannelsessteder, med undtagelser for særlige behov (§ 2 a). Økonomiske hensyn skal balanceres med faglige behov, uden at økonomi alene dikterer valg af uddannelsessted (§ 2 a, stk. 3). Derudover skal kommunen sikre fornøden befordring og nødvendige undervisningsmidler til den unge (§ 10, stk. 1 og 2). Klageadgang til Klagenævnet for Specialundervisning, som nævnt i § 12, sikrer en transparent proces, hvor den unge kan få prøvet kommunens afgørelser, hvilket understøtter en fair og åben håndtering af uddannelsens tilrettelæggelse og indhold.

Tilpasning af STU til den enkelte

Den personlige tilpasning af STU-uddannelsesplaner sikrer, at hvert forløb i videst muligt omfang imødekommer den enkelte unges behov og kvalifikationer (§ 4 a, stk. 2). Uddannelsesplanerne kan inkludere en bred vifte af elementer, lige fra traditionelle akademiske fag til botræning, værkstedsundervisning, og praktiske aktiviteter (§ 5, stk. 1). Disse elementer er designet til at dække hele spektret af kompetencer, som den unge kan få brug for i fremtiden, og understøtter udviklingen af både personlige og faglige færdigheder. STU-programmet er et koordineret forløb, der er skræddersyet til den enkeltes behov, kvalifikationer og interesser.

Det er essentielt, at uddannelsesplanerne ikke følger et rigidt skema, men tilpasses løbende for at matche den unges udvikling og skiftende behov (§ 4 a, stk. 3). Planerne revideres efter behov og mindst en gang årligt i dialog med den unge, for at sikre at uddannelsen forbliver relevant og effektiv i forhold til deres fremtidige mål og potentiale (§ 4 a, stk. 3). Denne fleksibilitet understøtter en dynamisk og individuel tilgang, hvor uddannelsens indhold justeres i takt med den unges progression og skiftende behov.

Overgangen fra STU til voksenlivet

Den nye STU-lovgivning fokuserer på en struktureret overgang fra ungdomsuddannelsen til voksenlivet, med det formål at forberede eleverne på selvstændig deltagelse i samfundet. Planlægning for fremtidig uddannelse er afgørende under denne overgang, da det hjælper med at udvikle personlige, sociale og professionelle kompetencer, der er nødvendige for en aktiv deltagelse i voksenlivet og potentielt videre uddannelse og beskæftigelse. § 9 i loven kræver, at kommunalbestyrelsen senest 12 måneder før afslutningen af uddannelsen påbegynder udarbejdelsen af et ressourcepapir, som danner grundlag for planlægning af den unges fremtidige aktiviteter, herunder videre uddannelse eller beskæftigelse (§ 9, stk. 1). Senest 3 måneder før uddannelsens afslutning skal der afholdes et møde med den unge for at diskutere og planlægge overgangen til deres næste fase (§ 9, stk. 2). Der udstedes et uddannelsesbevis, der beskriver uddannelsens indhold og de opnåede kompetencer, hvilket fungerer som dokumentation for den unges kvalifikationer (§ 9, stk. 3). Hvis uddannelsen afbrydes permanent, udstedes et bevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvilket sikrer dokumentation for fremskridt, selv ved ufuldstændige forløb (§ 9, stk. 4). Denne lovgivning sikrer, at uddannelsesforløbet tilpasses den unges behov og skiftende situationer, hvilket understøtter en velovervejet og individuel overgang til voksenlivet.

Rettigheder vedrørende transport og adgang

En vigtig del af STU-uddannelsen er de rettigheder, som eleverne har i forhold til transport og adgang til undervisningsmidler. Ifølge § 10 i lovgivningen skal kommunalbestyrelsen sørge for eller afholde udgifterne til nødvendig befordring mellem hjemmet og uddannelsesinstitutionen eller praktikstedet (§ 10, stk. 1). Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om befordring for at sikre, at eleverne kan deltage i deres uddannelse uanset geografisk placering. Dette inkluderer transport, som er afgørende for, at eleverne kan deltage i deres uddannelse uanset geografisk placering. Derudover skal kommunalbestyrelsen sikre, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne, så alle elever har lige adgang til de ressourcer, der er nødvendige for deres uddannelse (§ 11). Disse bestemmelser sikrer, at hver enkelt elev får de nødvendige faciliteter og ressourcer, hvilket fremmer lige muligheder for fuld deltagelse i STU-uddannelsen og understøtter deres læring og udvikling uden økonomiske barrierer.

Afbrud og genoptagelse af STU

Den nye STU-lovgivning tager højde for livets uforudsigelighed ved at tillade eleverne at anmode om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt, eksempelvis på grund af sygdom. Ifølge § 8 kan kommunalbestyrelsen godkende, at den unge midlertidigt afbryder deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (§ 8, stk. 1). Loven sikrer også, at eleverne kan genoptage deres uddannelse, så længe de er under 25 år, og i særlige tilfælde kan der gives dispensation fra denne aldersgrænse (§ 8, stk. 2-3). Dette giver eleverne fleksibilitet til at tage en nødvendig pause og vende tilbage til deres uddannelsesforløb uden at miste retten til at færdiggøre det. Denne bestemmelse kan også være relevant i forbindelse med afslutningen af undervisningspligten, hvor unge, der har taget en pause, kan fortsætte deres undervisning, når de er klar til det. Dette fleksible system understøtter elevernes individuelle behov og livssituationer, hvilket gør det muligt for dem at gennemføre deres uddannelse under de bedst mulige betingelser.

Klagevejledning

Klagevejledningen i den nye STU-lovgivning er et afgørende element, der giver elever og deres forældre mulighed for at udtrykke utilfredshed med afgørelser vedrørende STU-tilbuddet. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencebevis, og der er mulighed for at klage over denne afgørelse. Ifølge § 12, stk. 2 kan elever indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse, indholdet af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og afbrydelser af uddannelsen for Klagenævnet for Specialundervisning (§ 12, stk. 2). Dette giver eleverne en vigtig rettighed til at få deres behov og præferencer hørt og overvejet, og sikrer en fair behandling af deres sager. Klageadgangen omfatter dog ikke beslutninger om transport, hvilket specificeres i loven. Dette system sikrer, at eleverne og deres forældre har en stemme i processen og kan søge en uvildig vurdering, hvis de er utilfredse med de afgørelser, der træffes vedrørende deres uddannelsesforløb, hvilket bidrager til en retfærdig og inkluderende uddannelsesordning.

Inddragelse og støtte fra kommunale ungeindsats

Kommunale ungeindsatser og ungdomsvejledningscentre spiller en nøglerolle i at støtte og vejlede elever gennem deres STU-forløb. Disse centre sikrer, at eleverne får den nødvendige støtte til at fuldføre deres uddannelse og forbereder dem på overgangen til voksenlivet. Under STU-forløbet samarbejder de med eleverne for at udvikle individuelle forløbsplaner, der adresserer personlige og faglige mål, og de yder løbende rådgivning og vejledning.

Med støtte fra kommunale initiativer kan unge fortsætte undervisningen, selv når der opstår udfordringer, hvilket sikrer en kontinuerlig og sammenhængende uddannelsesoplevelse.

Ifølge loven er kommunalbestyrelsen ansvarlig for at sikre, at eleverne modtager vejledning og støtte gennem hele uddannelsesforløbet, herunder udarbejdelse og justering af forløbsplaner (§ 4 a, stk. 1-4). Efter afslutningen af ungdomsuddannelsen skal kommunalbestyrelsen udstede et uddannelsesbevis, som indeholder en beskrivelse af uddannelsens indhold og de opnåede kompetencer (§ 9, stk. 3). Dette bevis er afgørende for elevernes videre færd, da det dokumenterer deres gennemførte uddannelse og kompetencer, hvilket hjælper dem med at tage skridtet ind i videre uddannelse eller beskæftigelse. Sammen med kommunale ungeindsatser bidrager denne struktur til en koordineret indsats, der støtter elevernes overgang til voksenlivet og sikrer, at de er godt rustet til deres fremtidige udfordringer.

Resumé

Dette blogindlæg har givet en omfattende gennemgang af den nye STU-lovgivning og dens betydning for unge med særlige behov. Vi har set på hvordan loven tilpasses individuelt til den enkelte, hvad den betyder for overgangen til voksenlivet, samt hvordan den sikrer rettigheder for eleverne i forhold til transport og uddannelsesmidler. Desuden har vi diskuteret muligheden for at afbryde og genoptage uddannelsen og vigtigheden af klagevejledning og støtte fra kommunale ungeindsatser.

Kilder: Retsinformation, 2013 & Retsinformation, 2023