Er du passioneret inden for IT, har erfaring inden for IT-teknik og support og ønsker du at inspirere og undervise unge mennesker på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? Så er det dig, vi leder efter!
Hvem er vi?
Socialcode STU er et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsestilbud for unge med blandt andet udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (ASF, ADHD, ADD) og andre kognitive udfordringer. Vi tilbyder et struktureret og trygt læringsmiljø, hvor de unge udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer med fokus på IT og kreativ skabelse.
Vi tror på, at trivsel og relationer er fundamentet for læring. Derfor arbejder vi helhedsorienteret, tværfagligt og med stor vægt på det pædagogiske relationsarbejde.
Dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra IT-branchen og søger et meningsfuldt job i et helt andet felt, hvor dine kompetencer kan sættes i spil i forhold til en ungegruppe med særlige behov.
Vores linjefag er inddelt i applikationer, platforme og programmeringssprog, der udgør semestrets fag. Der tilbydes undervisning i 1-2 IT-fag pr. linjefag pr. Semester.
Du skal kunne undervise i følgende fag:
IT-teknik og support
- Reparation af hardware, herunder fx. pc’er og mobiler
- MS Windows 11
- MS Windows Server 2019
- Microsoft 365
- Cloud Services (Azure)
- IT-sikkerhed
- 3D-print
Hverdagen
Du vil blive en del af et lille dedikeret team af undervisere, der alle brænder for at udfordre og støtte vores elever. Vi arbejder i et åbent læringsmiljø, hvor samarbejde, fælles forberedelse og selvevaluering er en naturlig del af hverdagen.
Du vil sammen med det øvrige team varetage undervisningen på et eller flere af fagene under linjefagene. Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker med særlige behov, er i stand til at kombinere teoretisk og praktisk undervisning, og kan tilpasse din undervisning til den enkelte elevs niveau. Derudover vil der være administrative opgaver forbundet med stillingen, såsom fraværsregistrering, feedback og materialestyring.
Vi ser gerne, at du;
- har eller er i gang med en relevant uddannelse eller har erfaring fra IT-branchen
- har specialiseret viden inden for et eller flere af vores linjefag og har en særlig interesse for at formidle din viden.
- har undervisningserfaring og er dygtig til at formidle komplekse emner på en forståelig måde.
- er relationelt stærk og samarbejdsorienteret, både internt og eksternt.
- brænder for dit fag og ønsker at være med til at repræsentere Socialcode STU udadtil.
Praktisk info
Stillingen er som underviser/timelærer på 11-25 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt.
Dit primære arbejdssted er Søndre Jernbanevej 18D, 3400 Hillerød.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest.