Kom til infomøde d. 7. januar!
Socialcode har som formål at tilbyde en alternativ uddannelsesvej for udsatte unge med interesse for IT. Denne vej kan lede til mange ting, men er først og fremmest en måde at lære sig selv at kende på gennem deltagelse i et meningsfuldt uddannelsesfællesskab. Et fællesskab, der bæres af en fælles interesse for IT og de relationer der skabes i arbejdet med fx gruppeprojekter, esportsarrangementer, fritidstilbud og det generelle samvær med andre unge med lignende interesser.
Socialcode tilbyder et læringsrum, der stiller skarpt på betydningen af de marginaliserede positioner, vores kursister kan have befundet sig i tidligere i livet. Vi arbejder ud fra den filosofi, at marginaliserede unge har brug for at befinde sig i meningsfulde sammenhænge, både socialt og fagligt.
Samtidigt møder vi som uddannelsestilbud, kursisterne med bevægelige rammer og forventninger, så vi kan reagere på de udfordringer, der kan opstå når der skal læres noget – også om sig selv.
Vores mål er at være mere end en uddannelsesinstitution; vi ønsker at kombinere et eftertragtet teknologisk felt med socialpædagogisk udviklingsarbejde. Som elev hos Socialcode bliver man undervist i teknologier, der lever op til moderne krav fra IT-branchen, samtidigt med at blive mødt af undervisere og pædagoger med en faglig forståelse for de udfordringer, der kan have gjort det vanskeligt at gennemføre uddannelse.
For at opnå dette arbejder vi tæt sammen med elever, forældre og kommuner for at sikre, at vores linjer er tilgængelige, relevante og af højeste kvalitet. Vi udvider løbende vores netværk af samarbejdspartnere, herunder virksomheder, uddannelsessteder og frivillige organisationer, for at vores elever får de bedste muligheder for at anvende deres færdigheder i virkelige arbejdssituationer.
Socialcode er sat i verden for at:
Læs vores uddannelsesbrochure
Få tilsendt vores brochure og få et overblik over alle mulighederne, der følger med software og spiludvikling.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvad vores STU uddannelse indebærer, hvem Socialcode er, og hvad vi står for, eller hvordan vi kan hjælpe dig med at finde den rette vej, så opfordrer vi dig til at downloade vores uddannelsesbrochure.
Læring
Vi vil rigtig gerne have du lærer noget hos os. Uanset hvordan dine tidligere oplevelser i uddannelsessystemet har været, så er det vigtigt for os, at du får læring med – også om dig selv.
Udvikling
Vi ønsker at se dig blive den, du skal blive. Med alt det potentiale. du har – både fagligt og personligt
Meningsfulde fællesskaber
Vi vil introducere dig for et fællesskab, hvor vi tror på du kan føle dig hjemme – både sammen med underviserne og andre unge med samme interesser.
At møde verden
VI arbejder hårdt for arrangere meningsfulde praktikforløb, hvor du får muligheden for at prøve det af, du har lært, og samtidigt bliver en del af nye fællesskaber, der vil støtte din udvikling.
Afklaring
Gennem din tid på Socialcode vil vi gennem vejlednings- og udviklingssamtaler hjælpe dig med at få afklaret dine uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.
Teknologi
Vi forstår, at teknologi er en stor og vigtig del i ungdomslivet, og betyder ofte meget for unge mennesker. Det kan være gennem spil og sociale medier, men også gennem udviklingsværktøjer, der giver mulighed for at skabe.
“Socialcode STU er skabt med et ønske om at bidrage til unges faglige, sociale og personlige udvikling”
Søren Haagh
Uddannelsesleder, Socialcode STU
Fællesskab er en vigtig del af hverdagen. Udover spændende undervisning byder vi på regelmæssige udflugter og andre sjove aktiviteter, hvor relationer og sammenholdet på skolen styrkes.
Tag en snak med Søren, hvis du lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag, informationsmøder
Tag en snak med Søren, hvis du lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag, informationsmøder
Tag en snak med Søren, hvis du lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag, informationsmøder
Få nyheder om opstarter, infomøder og arrangementer.
Svanevej 26A, 2400 København NV
CVR: 44877279
©2024 All Rights Reserved – Socialcode