Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En personlighedsforstyrrelse beskriver gennemgribende og vedvarende mønstre i tænkning, følelser og adfærd, der afviger markant fra de kulturelle normer og giver betydelig lidelse eller funktionsnedsættelse.

I DSM-5 og ICD-11 forstås personlighedsforstyrrelser som relativt stabile mønstre, der viser sig på tværs af situationer og relationer. De begynder typisk i ungdomsårene eller tidlig voksenalder og er ikke noget, der opstår pludseligt fra den ene dag til den anden.

Der er tale om en måde at være i verden på, som både rummer ressourcer og sårbarheder – men hvor sårbarhederne fylder så meget, at de står i vejen for trivsel, uddannelse, arbejde og relationer.

Kendetegn og typiske udtryk

Fælles for personlighedsforstyrrelser er stive og ufleksible mønstre i:

  • relationer til andre
  • synet på sig selv
  • regulering af følelser
  • håndtering af impulser.

Hos børn og unge kan det vise sig som stærk frygt for afvisning, hyppige konflikter med venner, selvskade, udadreagerende eller meget impulsiv adfærd – eller omvendt ekstrem tilpasning og kontrol.

Hos voksne ses ofte gentagne problemer i nære relationer, svært ved at fastholde arbejde, intens skam, tomhedsfølelse, misbrug eller en tendens til at svinge mellem idealisering og devaluering af andre.

Kendetegn ved forskellige typer personlighedsforstyrrelser

Der findes flere hovedtyper, som hver især har forskellige mønstre:

  •  Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (ofte forbundet med borderline): stærke følelsesudsving, tomhedsfølelse, selvskade, frygt for at blive forladt og ustabile relationer.
  • Ængstelig/undgående personlighedsforstyrrelse: markant social angst, selvkritik og undgåelse af relationer af frygt for kritik eller afvisning.
  • Dyssocial personlighedsforstyrrelse: manglende hensyntagen til sociale normer, lav empati, udnyttelse eller manipulation, ofte med konflikt med regler og lovgivning.
  • Tvangspræget personlighedsforstyrrelse: stærkt behov for kontrol, perfektionisme, rigide regler og svært ved at uddelegere eller være fleksibel.

I skole og uddannelse kan det betyde fravær, konflikter, drop-out, eller at eleven fremstår “umulig” eller “uengageret”, selvom der ofte ligger stor smerte bag.

I arbejdslivet kan der opstå misforståelser med kolleger og ledelse, hyppige jobskift eller perioder med stress og sammenbrud. I familie- og venskabsrelationer kan skiftende nærhed/afstand, jalousi, vrede eller tilbagetrækning skabe stor belastning for alle parter.

Personlighedstræk vs. personlighedsforstyrrelse

Alle mennesker har personlighedstræk: nogle er mere følsomme, kontrollerede, impulsive eller konfliktsøgende end andre. Det bliver først til en personlighedsforstyrrelse, når:

  • mønstrene er varige og har stået på i mange år
  • påvirkningen er gennemgribende på tværs af situationer (hjem, skole, fritid, arbejde)
  • der er betydelig lidelse eller nedsat funktion.

En person kan have markante træk – fx være meget perfektionistisk eller følelsesmæssigt intens – uden at have en diagnose. Fokus på graden af lidelse og funktionsnedsættelse er centralt, også når pædagogiske indsatser planlægges.

Årsager og bagvedliggende faktorer

Personlighedsforstyrrelse opstår sjældent af én årsag. Der er normalt et samspil mellem:

  • Biologiske og genetiske sårbarheder: medfødt temperament, forskelle i hjernens måde at regulere følelser og impulser på, arvelige faktorer.
  • Miljø- og relationsfaktorer: ustabile eller utrygge tilknytninger, traumer, omsorgssvigt, mobning, vold, seksuelle overgreb, kronisk stress eller gentagne tab.

Nogle mennesker har en særlig følsomhed fra naturens side. Hvis den kombineres med et miljø, der ikke beskytter eller hjælper til at forstå og regulere følelser, øges risikoen for udvikling af en personlighedsforstyrrelse.

Kognitive og følelsesmæssige mekanismer

Bag adfærden findes ofte dybe, automatiske antagelser om sig selv og andre, fx:

  • “Jeg er forkert.”
  • “Andre forlader mig, hvis de ser hvem jeg er.”
  • “Man kan kun stole på sig selv.”

Disse antagelser kan blive rigide og negative og farve al tolkning af situationer. Små signaler fra andre kan opleves som afvisning, kritik eller kontrol, hvilket udløser stærke følelsesreaktioner.

Samtidig kan følelsesregulering være vanskelig: følelser kommer hurtigt, bliver meget intense og er svære at berolige. Skam, selvhad og utrygt selvbillede fylder ofte. Mange udvikler strategier for at beskytte sig mod psykisk smerte, fx selvskade, misbrug, undgåelse, kontrol eller konfliktsøgning.

Særlige overvejelser ved børn og unge

Hos børn og unge er personligheden stadig under udvikling. Der udvises derfor generelt forsigtighed med at stille diagnoser som personlighedsforstyrrelse tidligt.

Alligevel kan tidlige tegn ses, fx markant følelseskaos, selvskade, ekstreme reaktioner på afvisning, vedvarende konflikter og gentagne problematiske relationer. Fokus bør være på:

  • støtte til følelsesregulering
  • stabile og forudsigelige relationer
  • hjælp til at forstå sig selv og andre
  • beskyttelse mod fortsatte belastninger.

Formålet er hjælp og forebyggelse – ikke stempling eller opgivelse.

Pædagogiske grundprincipper i hverdagen

Mennesker med personlighedsforstyrrelse profiterer ofte af:

  • forudsigelighed og klare rammer
  • tydelig struktur i dagligdagen og kommunikationen
  • trygge relationer, hvor der er plads til følelser.

Mentalisering – altså at være nysgerrig på, hvad der foregår i den andens indre verden – er centralt. Det indebærer at spørge: “Hvad mon du oplever lige nu?” frem for at tolke eller dømme.

Konflikter og magtkampe bør undgås. Valgmuligheder, respektfuld kommunikation og fokus på samarbejde skaber mere ro end konfrontation og straf.

Terapeutiske tilgange og behandling

Flere behandlingsformer har dokumenteret effekt ved personlighedsforstyrrelse:

  • Dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT): træner følelsesregulering, krisehåndtering, mindfulness og relationsfærdigheder.
  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT): arbejder med tanker, følelser og adfærdsmønstre og afprøver nye strategier.
  • Mentaliseringsbaseret terapi (MBT): styrker evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande.
  • Skematerapi: fokuserer på dybe mønstre (skemaer) og forsøger at skabe mere fleksible måder at forstå sig selv og andre på.

Målet er ikke at “fjerne” personligheden, men at øge fleksibiliteten, mindske lidelse, styrke følelsesregulering og gøre relationer mere stabile og meningsfulde.

Konkrete støttestrategier for fagpersoner

I pædagogisk praksis kan det være hjælpsomt at:

  • bruge visualisering, dagsplaner og tydelige aftaler
  • anvende sociale historier og aftalekort til at forberede svære situationer
  • lave fælles problemløsning fremfor ensidige krav
  • have kriseplaner med konkrete skridt, når følelserne løber løbsk.

I konflikter er det vigtigt at bevare ro, være tydelig og samtidig anerkende følelsen: “Jeg kan høre, du er virkelig vred, og samtidig er jeg nødt til at holde fast i denne grænse.”

Konkrete støttestrategier for forældre og pårørende

Forældre og pårørende står ofte midt i stærke følelsesudbrud, afvisning, anklager eller tilbagetrækning. Det kan gøre ondt og skabe udmattelse.

En vigtig nøgle er at forstå, at reaktionerne udspringer af smerte og sårbarhed – ikke ond vilje. Det hjælper at:

  • øve sig i ikke at tage alle udsagn personligt
  • sætte grænser roligt og konsekvent
  • søge egen støtte, fx i pårørendegrupper, terapi eller psykoedukation
  • samarbejde tæt med fagpersoner og deltage i møder, hvor alle perspektiver høres.

Pårørende har brug for at passe på sig selv for at kunne være en stabil støtte.

Betydning i skole, uddannelse og arbejde

Personlighedsforstyrrelse kan påvirke:

  • læring og koncentration
  • motivation og fremmøde
  • samarbejde med lærere, klassekammerater eller kolleger.

Tilpasninger kan være:

  • klare og skriftlige aftaler
  • mentorstøtte eller fast kontaktperson
  • mulighed for pauser og rolige rum
  • fleksibilitet omkring afleveringer, mødetider eller arbejdsopgaver
  • ekstra fokus på relationel tryghed og konfliktforebyggelse.

Når omgivelserne bliver mere forudsigelige og støttende, mindskes følelseskaos ofte.

Betydning i familie- og vennekredsen

I nære relationer kan der opstå mønstre med skiftende nærhed og afstand: intense perioder med tæt kontakt efterfulgt af pludselig tilbagetrækning, vrede eller brud. Misforståelser og skuffelser kan hobe sig op.

Relationer styrkes, når:

  • forventninger og grænser gøres tydelige
  • der tales åbent om, hvad diagnosen betyder i hverdagen
  • alle parter får støtte til at sætte ord på egne behov og følelser.

Tydelig kommunikation er ofte mere hjælpsom end at gå på listefødder.

Samarbejde mellem personen, familien og fagfolk

Når personen selv, familien og fagfolk arbejder sammen, mindskes risikoen for konflikter og parallelle forståelser. Fælles mål, klare roller og løbende kommunikation er centrale.

Inddragelse er vigtig – uanset alder og funktionsniveau. Når den enkelte oplever at blive lyttet til og taget alvorligt, stiger motivationen for at arbejde med svære mønstre og tage imod støtte.

Sammenfatning

Personlighedsforstyrrelse handler om vedvarende mønstre i tanker, følelser og adfærd, der skaber lidelse og hæmmer livet – men det er et mønster, ikke en identitet. Årsagerne er komplekse, og biologiske sårbarheder flettes sammen med erfaringer, relationer og miljø.

Med viden, nysgerrighed og et ikke-dømmende blik kan forældre, undervisere og fagfolk være med til at skabe trygge rammer, hvor både børn, unge og voksne får mulighed for udvikling. Støtte, samarbejde og respektfuldt sprog er nogle af de vigtigste værktøjer til at gøre diagnosen til en døråbner for hjælp i stedet for et stempel.

Kilder: Mayo Clinic, RCpsych