Hvad er bipolar lidelse type 2?

Bipolar lidelse type 2 er en affektiv lidelse kendetegnet ved gentagne depressive episoder kombineret med perioder med hypomani – men uden egentlige maniske episoder. Hypomani er en mildere form for “opstemthed” end mani, hvor personen stadig kan fungere nogenlunde i hverdagen, men med tydeligt ændret stemningsleje og energiniveau.

I både DSM-5 og ICD-11 indebærer bipolar lidelse type 2 mindst én hypoman episode og mindst én egentlig depressiv episode. Hypomanien varer typisk mindst 4 dage og er kendetegnet ved øget energi, mindre søvnbehov, øget taletrang, mere risikovillig adfærd og ofte øget produktivitet.

Det, der adskiller bipolar lidelse type 2 fra bipolar type 1, er fraværet af fuld mani. Ved type 1 ses maniske episoder, som kan være så alvorlige, at dømmekraften svigter, realitetssansen påvirkes, og der kan være behov for indlæggelse. Sammenlignet med unipolar depression er bipolar lidelse type 2 kendetegnet ved, at der også optræder hypomane perioder – ikke kun gentagne depressive episoder.

Den faglige skelnen er vigtig, fordi behandling, pædagogiske strategier og forventninger til forløbet kan være forskellige, afhængigt af om der er tale om unipolar depression eller bipolar lidelse type 2.

Kendetegn og typiske udtryk

Depressive symptomer

De depressive perioder ved bipolar lidelse type 2 ligner ofte dem, der ses ved unipolar depression. Typiske symptomer er:

  • Vedvarende nedtrykthed eller tomhedsfølelse
  • Markant energiunderskud og træthed
  • Nedsat selvtillid og selvværd
  • Skyldfølelse og selvbebrejdelser
  • Søvnforstyrrelser (både for meget og for lidt søvn)
  • Svært ved at koncentrere sig og træffe beslutninger
  • Nedsat funktionsniveau i skole, arbejde og hjem

I praksis kan det betyde, at en elev “kobler af”, ikke får afleveret opgaver, trækker sig fra sociale fællesskaber og virker helt udmattet, selv ved små krav. En voksen kan have svært ved at passe sin arbejdstid, få hverdagsopgaver gjort og fastholde relationer, fordi energien simpelthen ikke rækker.

Hypomane symptomer

Hypomani kan ved første øjekast ligne, at personen “bare har det godt”. Der ses ofte:

  • Øget energi og aktivitetsniveau
  • Mindre behov for søvn uden umiddelbar træthed
  • Øget taletrang, mange idéer og hurtig tankegang
  • Øget selvtillid eller oplevelse af at kunne “klare alt”
  • Impulsivitet, fx økonomiske beslutninger, sociale konflikter, risikoadfærd
  • Øget engagement i projekter, ofte med svært ved at afslutte dem

I skole og uddannelse kan hypomani vise sig ved, at eleven pludselig er meget aktiv, melder sig til alt, taler meget i timerne og tager ordet uden at tænke over konsekvenserne. Det kan tolkes som uro, ADHD-lignende symptomer eller “udadreagerende adfærd”.

I familielivet kan hypomani opleves som, at personen har “et godt overskud”, er mere social, iværksætter mange planer og næsten ikke sover. For omgivelserne kan det virke positivt – lige indtil energien brænder ud, og en ny depressiv periode indfinder sig.

Hos børn, unge og voksne

Hos børn og unge kan mønstrene være sværere at få øje på. Perioder med irritabilitet, konflikter, skiftende venner og svingende skoleindsats tolkes ofte som “pubertet” eller dårlig opdragelse. Lærere og pædagoger kan komme til at se barnet som “doven”, “modvillig” eller “forstyrende”, uden at den underliggende stemningslidelse opdages.

Hos voksne kan hypomane perioder blive opfattet som “arbejdsnarkomani” eller som en meget engageret og kreativ arbejdsstil, mens de depressive perioder ses som stress eller udbrændthed. Mønstret over tid – skiftet mellem energi-overskud og energi-underskud – er det, der peger i retning af bipolar lidelse type 2.

Årsager og bagvedliggende faktorer

Bipolar lidelse type 2 opstår sjældent på grund af én enkelt faktor. Ofte er der tale om et samspil mellem genetiske, biologiske og psykosociale forhold.

Genetisk er lidelsen tydeligt forbundet med arvelighed. Har en forælder eller søskende med bipolar lidelse, øger det risikoen. Neurobiologisk ses ændringer i hjernens signalstoffer, blandt andet serotonin, dopamin og noradrenalin, som er med til at regulere stemning, energi og søvn. Forstyrrelser i døgnrytme og søvnregulering spiller også en vigtig rolle og kan både være årsag til og følge af lidelsen.

Psykosociale faktorer kan udløse eller forværre episoder, fx:

  • Langvarigt stressniveau
  • Traumer eller uforudsigelige livsomstændigheder
  • Mobning, marginalisering eller konflikter i skolen
  • Ustabile relationer og manglende støtte i netværket

Der ses ofte komorbiditet, altså samtidige diagnoser, fx autisme, ADHD, angst, misbrug eller personlighedsforstyrrelser. Det kan gøre både udredning og behandling mere kompleks. En ung med både ADHD og bipolar lidelse type 2 kan for eksempel både have opmærksomhedsvanskeligheder og stemningssvingninger, som kan blive forvekslet indbyrdes, hvis man ikke ser nøje efter mønstrene over tid.

Pædagogiske og terapeutiske tilgange

Behandling og terapi

Medicinsk behandling er ofte en central del af indsatsen. Stemningsstabiliserende medicin og nogle former for antipsykotisk medicin bruges til at forebygge nye episoder og dæmpe udsving. Antidepressiva kan i nogle tilfælde indgå i behandlingen, men anvendes typisk med stor forsigtighed, fordi de kan øge risikoen for hypomane eller maniske episoder, hvis de gives uden samtidig stemningsstabiliserende behandling.

Psykoterapeutisk kan blandt andet kognitiv adfærdsterapi (KAT), psykoedukation samt interpersonel og social rytmeterapi være hjælpsomt. Psykoedukation handler om at forstå sin lidelse, lære at genkende tidlige tegn på både depression og hypomani og få konkrete strategier til at håndtere dem. Social rytmeterapi fokuserer på at skabe stabile daglige rytmer omkring søvn, mad, aktivitet og sociale kontakter.

Pædagogiske strategier i hverdagen

I dagtilbud, skole, uddannelse og på arbejdspladser giver det mening at tænke pædagogisk støtte ind, så krav og rammer matcher personens stemningsniveau:

Tydelig struktur og forudsigelighed:
Klare planer, visuelle skemaer, faste rutiner og forberedelse på ændringer skaber ro og forudsigelighed, som kan modvirke stemningsudsving.

Støtte til søvn og døgnrytme
Hjælp til gode søvnvaner og faste rutiner omkring sengetid, skærmtid og morgenstart kan være afgørende. For børn og unge kan samarbejde med forældre og skole være nødvendigt, fx omkring mødetider og lektiemængde.

Hjælp til følelsesregulering og energistyring
Træning i at lægge mærke til egne signaler: “Hvornår begynder det at tippe?”, “Hvad sker der i kroppen, når energien stiger eller falder?”. Her kan konkrete redskaber som pauser, “time-out”-aftaler, sanseregulering eller små bevægelsespauser i løbet af dagen være hjælpsomme.

Tilpassede krav og fleksibilitet
I depressive perioder kan det være nødvendigt at sænke krav, give ekstra tid til opgaver eller differentiere undervisning. I hypomane perioder kan struktureret kanaliseret energi – fx i projekter med tydelige deadlines og rammer – være mere hensigtsmæssig end blot at forsøge at “bremse” personen.

Tværfagligt samarbejde
En god indsats opstår ofte i samspillet mellem familien, lærere, pædagoger, PPR-psykologer, behandlere og eventuelt socialrådgivere. Når alle parter deler forståelse og viden, mindskes risikoen for misforståelser og konflikter.

Betydning i hverdagen og perspektiv

En tidlig og korrekt forståelse af bipolar lidelse type 2 kan betyde mindre skam, færre konflikter og mere meningsfuld støtte. Når omgivelserne forstår, at skiftet mellem “energibombe” og “helt flad” ikke handler om dovenskab eller viljestyrke, men om en stemningslidelse, bliver det lettere at møde personen med respekt og realistiske forventninger.

I skole og uddannelse kan en sådan forståelse forebygge frafald og isolation. En elev, der får lov til at arbejde fleksibelt, holde pauser, få støtte til planlægning og have en tydelig kontaktperson, vil ofte kunne fastholde både læring og sociale relationer bedre.

På arbejdspladsen kan fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde i perioder og en leder, der forstår mønstrene, være forskellen mellem sygemelding og fastholdelse i job.

For personen selv kan diagnosen give både lettelse og sorg. Lettelse, fordi der endelig findes en forklaring på de til tider kaotiske stemninger og reaktioner. Sorg, fordi det kan kræve en livslang opmærksomhed på egen trivsel, søvn, stressniveau og relationer. Inddragelse af personen i alle beslutninger, åben dialog om behov og grænser samt respekt for vedkommendes egne erfaringer er essentielt.

Sammenfatning

Bipolar lidelse type 2 er en kompleks affektiv lidelse, hvor gentagne depressive episoder veksler med hypomane perioder uden egentlig mani. Mønstret kan være svært at få øje på, især hos børn og unge, hvor symptomerne nemt forveksles med almindelige humørsvingninger, stress, ADHD eller “udadreagerende adfærd”.

Faglig viden om de diagnostiske kriterier, de typiske symptomer og de bagvedliggende biologiske og psykosociale faktorer er vigtig, men i praksis gør den pædagogiske tilgang en stor forskel. Tydelig struktur, forudsigelighed, støtte til søvn og døgnrytme, hjælp til følelsesregulering og tværfagligt samarbejde er centrale elementer.

Når både forældre, undervisere og andre fagpersoner ser og anerkender mønstret mellem depression og hypomani, skabes et grundlag for mere målrettet støtte. Med kombinationen af faglig forståelse, passende behandling og konkrete støttestrategier kan børn, unge og voksne med bipolar lidelse type 2 leve liv med plads til både læring, arbejde, relationer og personlig udvikling.

Kilder: Bipolar disorder, Bipolar II disorder