ICD-11

Hvad er ICD-11?

ICD-11 er WHO’s 11. revisionsudgave af den internationale sygdomsklassifikation. Systemet standardiserer diagnoser og beskriver, hvilke symptomer og forløb der kendetegner forskellige tilstande. Det omfatter både somatiske sygdomme og psykiske lidelser, herunder udviklingsforstyrrelser, angst, depression, traumer og adfærdsproblematikker. ICD-11 blev vedtaget af WHO's generalforsamling i 2019 og trådte i kraft 1. januar 2022. Den afløser gradvist ICD-10.

I klinisk praksis hjælper ICD-11 med at sikre, at vurderinger bliver systematiske og gennemsigtige. I forskning gør standardiseringen det muligt at sammenligne resultater på tværs af studier og kulturer. Samtidig er ICD-11 designet til en digital virkelighed med tydelige beskrivelser, der understøtter tværfaglig dokumentation og opfølgning.

De vigtigste forskelle fra ICD-10

ICD-11 er langt mere detaljeret og digitalt tænkt end forgængeren. Hvor ICD-10 havde en fast, kategorisk opbygning, lægger ICD-11 op til en mere fleksibel og præcis beskrivelse af den enkelte tilstand. De største ændringer er blandt andet:

• Systemet har 26 kapitler med en mere finmasket inddeling af sygdomme og tilstande, hertil kommer et supplerende afsnit om funktionsevnevurdering og et afsnit med ekstensionskoder.
• Der er over 55.000 unikke koder, og gennem kombination af koder kan langt flere kliniske situationer beskrives præcist.
• ICD-11 er fuldt digitalt og bygget til elektroniske patientjournaler og datadeling.
• For personlighedsforstyrrelser er man gået fra faste kategorier til en dimensionel tilgang med alvorlighedsgrad og trækdomæner. De øvrige diagnoser er fortsat overvejende kategoriske.

Nye og ændrede diagnoser

ICD-11 introducerer også en række faglige opdateringer, som afspejler nyere viden:

• Kompleks PTSD er tydeliggjort som en selvstændig diagnose ved siden af almindelig PTSD.
• Nye tilstande som gaming disorder (spilafhængighed) og prolonged grief disorder (forlænget sorg) er kommet til.
• Kønsinkongruens er flyttet fra kapitlet om psykiske lidelser til seksuel sundhed for at reducere stigmatisering.
• Beskrivelserne af misbrug og afhængighed er forbedret og gjort mere ensartede.

Personlighedsforstyrrelser i ICD-11

En af de mest markante ændringer handler om personlighedsforstyrrelser. I stedet for en lang række adskilte diagnoser vurderes de nu ud fra et alvorlighedsniveau, altså hvor meget vanskelighederne fylder, kombineret med et sæt specifikke træk som for eksempel negativ affekt, tilbageholdenhed eller manglende hæmning. Formålet er en mere retvisende og mindre kategorisk beskrivelse, der bedre matcher, hvordan vanskelighederne faktisk kommer til udtryk.

Autisme og ADHD i ICD-11

For udviklingsforstyrrelser samler ICD-11 de tidligere autismediagnoser i én autismespektrumforstyrrelse, hvor sværhedsgrad og sproglig og kognitiv funktion beskrives særskilt. ADHD beskrives som en tilstand, der ofte fortsætter i voksenlivet, med tydeligere kriterier, der også tager højde for, hvordan symptomerne ændrer sig fra barndom til voksenliv. Det gør det lettere at forstå den enkeltes behov, uanset alder.

Ligesom i ICD-10 er det stadig almindeligt, at en ung har flere tilstande samtidig. ICD-11 gør det muligt at beskrive denne komorbiditet på en mere nuanceret måde.

Hvornår bruges ICD-11 i Danmark?

ICD-11 er WHO’s gældende udgave, men indførelsen sker gradvist fra land til land og kræver tilpasning af registre, it-systemer og faglige rutiner. I Danmark bruges ICD-10 fortsat i store dele af sundhedsvæsenet, mens overgangen til ICD-11 er undervejs. I en periode vil man derfor møde begge systemer, og mange eksisterende diagnoser er stillet efter ICD-10.

Hvad betyder det for unge og pædagogisk praksis?

Ved autisme beskrives sprog og intellektuel funktion nu særskilt, og ved personlighedsforstyrrelser beskrives sværhedsgrad og træk frem for faste typer. Det giver et mere nuanceret billede af den enkeltes funktionsniveau og behov. Det passer godt til en pædagogisk hverdag, hvor støtten alligevel tilrettelægges individuelt: tydelig struktur, overskuelige opgaver, forudsigelighed og gradvis udvikling af nye færdigheder. Diagnosen er et redskab til at forstå den unge bedre, ikke en facitliste for, hvad han eller hun kan.

Hvorfor blev ICD-11 udviklet?

ICD-10 stammer oprindeligt fra begyndelsen af 1990’erne, og på tre årtier er både forskningen og teknologien flyttet sig markant. Der var behov for et system, der kunne rumme ny viden om for eksempel traumer, afhængighed og udviklingsforstyrrelser, og som samtidig passede til elektroniske journaler frem for trykte manualer. ICD-11 er derfor bygget op omkring en digital platform, hvor koder kan kombineres og opdateres løbende.

Et andet mål var at gøre diagnoserne mere retvisende og mindre stigmatiserende. Den dimensionelle tilgang, hvor man beskriver alvorlighedsgrad og træk frem for blot at sætte en fast etikette, skal give et mere nuanceret billede af den enkelte. For unge med sammensatte vanskeligheder betyder det, at diagnosen i højere grad kan bruges til at forstå behov og planlægge støtte, i stedet for kun at placere dem i en kasse.

Sådan ser koderne ud i ICD-11

I ICD-11 er kodesystemet lagt om, så koderne både indeholder bogstaver og tal og kan kombineres for at beskrive en tilstand mere præcist. Nogle eksempler på, hvor de velkendte diagnoser er havnet:

• 6A02 er autismespektrumforstyrrelse, hvor sværhedsgrad og sprog beskrives særskilt.
• 6A05 dækker ADHD (attention deficit hyperactivity disorder).
• 6B40 er posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), nu adskilt fra kompleks PTSD.

Muligheden for at kombinere koder betyder, at man kan beskrive både selve tilstanden, dens sværhedsgrad og eventuelle ledsagende træk i samme diagnose. Det giver et mere præcist billede end de mere firkantede kategorier i ICD-10.

Kort opsummeret

ICD-11 er den nyeste udgave af WHO’s diagnosesystem og afløser gradvist ICD-10. Det er mere detaljeret, digitalt og fleksibelt, indfører en dimensionel tilgang til blandt andet personlighedsforstyrrelser og rummer nye diagnoser som kompleks PTSD og gaming disorder. I Danmark er systemet ved at blive indført, mens ICD-10 fortsat er i brug, og for unge betyder ændringerne først og fremmest en mere nuanceret beskrivelse af behov og funktionsniveau.

Kilder og videre læsning: ICD-11 (WHO), WHO: International Classification of Diseases.