Spring til indhold

ADHD hos piger: symptomer og hvorfor det ofte overses

ADHD hos piger overses ofte, fordi symptomerne er mere stille end hos drenge. Se de typiske tegn, og hvorfor piger diagnosticeres senere.

Søren Haagh

Fagligt ansvarlig: Søren Haagh, cand.mag. i pædagogik og skoleleder på Socialcode STU. Artiklen er vejledende og erstatter ikke en lægefaglig vurdering.

ADHD hos piger: symptomer og hvorfor det ofte overses
Indholdsfortegnelse

ADHD hos piger bliver ofte opdaget senere end hos drenge, og nogle piger får aldrig diagnosen. Opgørelser peger på, at kun omkring hvert fjerde barn, der får en ADHD-diagnose, er en pige, men det reelle antal antages at være væsentligt højere. Forklaringen er ikke, at piger har mindre ADHD end drenge. Forklaringen er, at ADHD hos piger ofte ser anderledes ud, og at både diagnosekriterier og vores billede af, hvordan ADHD ser ud, historisk er formet efter drengene.

I denne artikel gennemgår vi, hvorfor ADHD hos piger så ofte overses, hvilke tegn du skal være opmærksom på, hvad den sene opdagelse koster, og hvad du konkret kan gøre, hvis du har en mistanke. Har du brug for det grundlæggende først, kan du starte med vores artikel om hvad ADHD er.

Hvorfor overses ADHD hos piger?

Der er tre hovedårsager til, at piger med ADHD flyver under radaren.

For det første har piger oftere den overvejende uopmærksomme type, som i daglig tale kaldes ADD. Her er der ikke meget synlig hyperaktivitet. Uroen findes, men den sidder indeni som tankemylder, rastløshed og en følelse af aldrig at kunne falde til ro. En pige, der sidder stille og kigger ud af vinduet, forstyrrer ingen, og derfor er der ingen, der reagerer.

For det andet masker mange piger deres vanskeligheder. De aflæser, hvad der forventes, og bruger enorme mængder energi på at kompensere: skrive alting ned, øve sig ekstra, efterligne veninderne og holde facaden i skolen. Masking skjuler symptomerne for omgivelserne, men prisen betales derhjemme, hvor trætheden og frustrationen vælter ud, når dagen er slut. Mange forældre kender billedet af en pige, der er velfungerende i skolen og smelter helt ned, når hun kommer hjem.

For det tredje er selve vores billede af ADHD skævt. Diagnosen er historisk beskrevet og undersøgt ud fra drenge med tydelig hyperaktivitet og impulsivitet. Når lærere, pædagoger og forældre leder efter en vild dreng, der ikke kan sidde stille, overser de den stille pige, der kæmper mindst lige så hårdt.

Sådan ser ADHD ud hos piger

Symptomerne hos piger er ofte indadvendte og lette at fejltolke. Vær særligt opmærksom på:

  • Dagdrømmeri og at falde ud af undervisningen, uden at forstyrre
  • Svært ved at organisere, planlægge, komme i gang og blive færdig
  • Indre rastløshed og konstant tankemylder frem for synlig fysisk uro
  • Glemsomhed: afleveringer, aftaler, ting der bliver væk
  • Kraftige følelsesudsving og let ved at blive overvældet
  • Stor følsomhed over for kritik og afvisning
  • Perfektionisme og et stort behov for at please andre
  • Udtalt træthed efter en skoledag, fordi masking dræner
  • Svingende præstationer: gode dage og dage, hvor intet lykkes

I skolen bliver de her piger tit beskrevet som søde, stille og lidt ukoncentrerede, eller som piger der bare skal tage sig lidt sammen. Socialt kan de have svært ved at følge med i de hurtige skift i pigegruppers samspil, og mange oplever konflikter eller ensomhed, uden at nogen forbinder det med ADHD.

ADHD eller ADD: hvad er forskellen?

ADD er den uopmærksomme type ADHD, altså ADHD uden den markante hyperaktivitet. Betegnelsen ADD bruges stadig i daglig tale, men i diagnosesystemet hører den i dag under ADHD med overvejende uopmærksom præsentation. Den uopmærksomme type er hyppig blandt piger, og fordi den fylder mindst i klasserummet, er det ofte den, der bliver overset. Kernevanskelighederne er de samme: opmærksomheden, de eksekutive funktioner og reguleringen af følelser og energi.

Piger diagnosticeres markant senere

Piger opdages også senere: drenge henvises i gennemsnit til udredning omkring 8-årsalderen, piger først omkring 13-årsalderen. Mange kvinder får slet ikke diagnosen i barndommen, men først i 30'erne eller 40'erne, ofte i forbindelse med at deres eget barn udredes, og de genkender symptomerne hos sig selv.

En central grund til forsinkelsen er, at pigernes symptomer fejltolkes. Den indre uro og koncentrationsbesværet bliver læst som angst, stress, depression eller lavt selvværd. Angst og nedtrykthed optræder ofte sammen med ADHD. For nogle hænger det sammen med mange års nederlag og overbelastning, men sammenhængen går begge veje, og det kan være svært at afgøre, hvad der kom først. Når kun følgevirkningerne behandles, bliver den egentlige vanskelighed ved med at skabe nye problemer.

Puberteten forstærker ofte billedet. Kravene til planlægning, overblik og socialt samspil stiger voldsomt i udskolingen, samtidig med at hormonelle forandringer kan forstærke symptomerne. Derfor er det ikke tilfældigt, at mange piger først bliver synlige i systemet som teenagere, når kompensationsstrategierne ikke længere rækker.

Konsekvenserne af sen opdagelse

Når vanskelighederne ikke forstås som ADHD, får pigen typisk skylden selv: hun skal bare tage sig sammen, øve sig mere, være mindre følsom. År efter år med den besked slider hårdt på selvværdet. Mange udvikler angst eller nedtrykthed, nogle reagerer med skolevægring, og en del brænder simpelthen sammen i de sene teenageår, når presset fra uddannelse og socialliv topper.

Netop koblingen mellem overset ADHD og fravær ser vi ofte. Læs mere i vores artikel om bekymrende skolefravær, hvis fraværet allerede er begyndt at vokse.

Hvad gør du ved mistanke?

Har du som forælder eller fagperson en mistanke om ADHD hos en pige, så vent ikke på, at det går over. Konkret kan du:

  • Skrive dine observationer ned over et par uger: hvornår opstår vanskelighederne, og hvad koster de hende?
  • Tale med skolen, og som skole tale med forældrene, om det samlede billede, både i skolen og derhjemme
  • Inddrage PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) gennem skolen
  • Gå til egen læge, som kan henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien

Husk i samtalen at beskrive den indre uro, maskingen og trætheden derhjemme, ikke kun det, der kan ses i klassen. Det er ofte netop den del af billedet, der mangler, når piger vurderes.

Sådan støtter du i hverdagen

Uanset hvor langt I er i afklaringen, hjælper det samme som ved al ADHD, tilpasset den stille profil:

  • Tydelig struktur og forudsigelighed: faste rutiner, synlige planer, én besked ad gangen
  • Hjælp til at komme i gang og dele opgaver op i mindre bidder
  • Pauser og lavstimuli-tid efter skole, så batterierne kan lades op
  • Anerkendelse af indsatsen frem for skæld ud over resultatet
  • Tag den indre uro alvorligt, også når hun udadtil klarer sig fint

Vil du klædes fagligt på?

Arbejder du med børn og unge, er det vigtigt at kende pigernes stille ADHD. På vores ADHD kursus for fagfolk går vi i dybden med diagnosen, de eksekutive funktioner og de konkrete metoder, der virker i hverdagen, herunder hvordan du får øje på de børn, der ikke larmer.

Kilder og videre læsning: ADHD-foreningen: Om ADHD, Psykiatrifonden om ADHD.

Kursus for fagfolk

Arbejder du fagligt med ADHD? Vores ADHD kursus giver dig konkrete redskaber, du kan bruge i din hverdag med det samme.

Se kurset

Er du ung eller forælder, og overvejer I en STU? Læs vores guide om STU for unge med ADHD.

Artiklen er skrevet af

Portræt af Søren Haagh
Søren Haagh

Skoleleder og stifter, Socialcode STU

Søren er cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet og stifter af Socialcode. Han er fagligt ansvarlig for vores indhold om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, autisme og ADHD.

Se alle artikler af Søren Haagh

Hør mere om vores uddannelser

Tag en snak med Søren, hvis du har lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag og informationsmøder

Søren Haagh