Hvad er ADD (Attention Deficit Disorder)?

ADD (Attention Deficit Disorder) er en neuroudviklingsforstyrrelse kendetegnet ved vedvarende opmærksomhedsproblemer, høj distraherbarhed og vanskeligheder med planlægning, organisering og igangsætning. Fagligt svarer det til ADHD, uopmærksom præsentation i DSM-5 og ICD-11, men i daglig tale bruges ADD ofte som en kort og genkendelig betegnelse. Forskellen fra den hyperaktive/impulsive profil ligger primært i adfærden: ved ADD ses sjældent motorisk uro, hvilket gør udfordringerne mindre synlige. Det betyder ikke, at vanskelighederne er mindre betydelige. De viser sig blot på andre måder og kræver tilpassede strategier.

Kendetegn og typiske udtryk

ADD ses ofte som et mønster af udfordringer, der påvirker både skole- og hjemmeliv:

  • Glemsomhed og rod: tasker, materialer eller beskeder forsvinder i hverdagens strøm; en matematikopgave er lavet, men ligger i den forkerte mappe.
  • Tidsblindhed: svært ved at mærke, hvor lang tid noget tager; fem minutter på skærmen bliver til fyrre.
  • Langsom igangsætning: starter sent på opgaver, fordi næste skridt ikke er tydeligt, eller fordi overblikket mangler.
  • Skiftvanskeligheder: svært ved at skifte fra frikvarter til time eller mellem faglige aktiviteter.
  • Indre rastløshed: tankerne hopper, uden at det nødvendigvis ses i kroppen.

I praksis viser det sig som ufærdige opgaver, forsinkede afleveringer og let afledning af støj, visuelle input eller skærme. Socialt kan der være tilbagetrækning, fordi sociale situationer kræver meget mental energi og struktur. Mange er udmattede efter en skoledag, hvor de har brugt betydelig energi på at holde fokus, huske instruktioner og navigere i skiftende krav.

Fagpersoner og forældre kan være opmærksomme på gentagen “glemsomhed” trods gode intentioner, vanskeligheder ved at holde en rød tråd i opgaver, behov for hyppige gentagelser af instruktioner og en tydelig forskel mellem, hvad barnet kan under ro og støtte, og hvad der fungerer i en travl hverdag.

Årsager og bagvedliggende faktorer

ADD har en høj arvelighed og hænger sammen med ændret regulering af dopamin og noradrenalin i fronto-striatale netværk, som understøtter opmærksomhed, impulskontrol og planlægning. Mange har en kognitiv profil med særligt sårbare områder som arbejdshukommelse, opmærksomhedsregulering og processeringshastighed, hvilket påvirker evnen til at holde information online, organisere trin og omsætte viden til handling.

Miljøet spiller også en rolle. Mangel på søvn, højt stressniveau, uforudsigelig hverdag og sensorisk overbelastning kan forværre symptomerne. Komorbiditet er almindelig, bl.a. angst, depression, DCD (motoriske vanskeligheder), dysleksi og autisme. Disse tilstande kan maskere eller forstærke opmærksomhedsudfordringerne og kræver en helhedsorienteret tilgang.

Pædagogiske og terapeutiske tilgange

Effektiv støtte kombinerer viden, struktur og relation.

  • Psykoedukation og samarbejde: Når barnet/den unge, forældre og fagprofessionelle forstår, hvad ADD (Attention Deficit Disorder) betyder i praksis, bliver forventninger og strategier realistiske. Et tæt skole–hjem-samarbejde med faste kontaktpersoner forebygger misforståelser og sikrer opfølgning.
  • Tydelige mål og trin: Bryd opgaver ned i overskuelige delmål med konkrete succeskriterier. Brug tjeklister og faste “før-du-starter”-rutiner (mål? tidsramme?).
  • Visuelle planer og tidsredskaber: Dagsskemaer, farvekoder, time-timer og kalender-apps understøtter arbejdshukommelsen. Et synligt næste skridt reducerer tøven og overspringshandlinger.
  • Prompting og cues: Diskrete signaler og kortfattede gentagelser af instruktioner hjælper med at rette fokus i rette øjeblik.
  • Opgaveopdeling og pauser: Del lange opgaver i sprints med planlagte mikropauser. Indfør tydelige start- og stopmarkører, fx en alarm eller en post-it med “færdig, før du skifter”.
  • Miljøtilpasning: Reducer distraktioner med roligere pladser, høretelefoner eller skærmfiltre. Aftal skærmbrug til specifikke tidspunkter og formål.
  • Faste rutiner: Standardiserede morgen- og eftermiddagsrutiner sænker kognitivt pres. Rutiner virker som mental autopilot, der frigør ressourcer til læring og relationer.
  • Træning og terapi: Kognitiv adfærdsterapi i metakognitiv retning kan støtte planlægning, følelsesregulering og mestringsstrategier. ADHD-coaching hjælper med struktur, planlægning og ansvarlighed i hverdagen.
  • Medicinsk vurdering: For nogle er medicinsk behandling relevant. Vurdering og opfølgning varetages af læge eller speciallæge, altid i sammenhæng med pædagogiske indsatser.

Praksiseksempel: En elev får opgaven “skriv en rapport”. Med opgavekort (emne, struktur, tidsramme), en tjekliste (indledning–metode–resultat–konklusion), en time-timer og et aftalt signal fra læreren ved fokusbrud bliver opgaven gennemførlig. Når læringsrammen bærer opgaven, bliver elevens faglige viden synlig.

Betydning i hverdagen og perspektiv

Viden om ADD (Attention Deficit Disorder) kan ændre hverdagen markant. Når blikket flyttes fra “gider ikke” til “har brug for struktur og støtte”, falder konfliktniveauet, og samarbejdet styrkes. Forældre kan arbejde med morgen- og aftenrutiner, fælles kalendere, faste afleveringssteder for skoleting og ugentlige planlægningsmøder på 15 minutter. Lærere kan give forudsigelighed, tydelige skemaer og afstemt feedback, der fokuserer på indsats og strategi fremfor moral.

Det er vigtigt at anerkende styrkerne. Mange med ADD rummer kreativitet, mønstergenkendelse og dyb interessebåret hyperfokus – ressourcer, der blomstrer, når rammerne er klare. At få lov til at lære gennem interesseprojekter, varierede udtryksformer (video, modeller, illustrationer) og valgmuligheder i opgaveløsning kan øge motivation og fastholde fokus.

Et fælles sprog og klare aftaler er nøglen. Aftal mål for ugen, hvornår hjælp ønskes, og hvordan støtte gives i situationen—fx “giv mig et cue-ord” eller “mind mig om tjeklisten, ikke hele opgaven”. Små, konsistente justeringer skaber momentum og forebygger nederlagsoplevelser.

Tidlig identifikation betyder, at misforståelser og sekundære vanskeligheder (angst, lavt selvværd) kan forebygges. Når der bygges bro mellem hjem, skole og eventuelle behandlere, får den unge adgang til strategier, der virker i hverdagen – ikke kun på papiret.

Sammenfatning

ADD (Attention Deficit Disorder) svarer til den uopmærksomme type af ADHD og viser sig især som vedvarende opmærksomheds- og eksekutive vanskeligheder uden tydelig hyperaktivitet. Justerede rammer, konkret struktur og relationel støtte – frem for mere pres – skaber deltagelse, læring og trivsel. Tidlig opmærksomhed og konsekvent samarbejde gør en mærkbar forskel i både skole- og familieliv.

Kilder: Barkley, R. A. (Ed.). (2015), Mayo Clinic, WebMD