Den unges samlede plan, som Den kommunale ungeindsats (KUI) udarbejder i forbindelse med målgruppevurderingen. Den ligger altså før selve STU-forløbet og danner grundlaget for det hele.
Uddannelsesplan og forløbsplan i STU
Planen der styrer hele forløbet
Et STU-forløb er individuelt, og det er forløbsplanen, der gør det konkret. Den beskriver, hvilke aktiviteter og praktikophold der skal indgå, hvilke mål der arbejdes mod, og hvordan udviklingen dokumenteres undervejs. Her får du overblik over, hvem der laver planen, hvornår den justeres, og hvad forskellen er på de to papirer, du får: ressourcepapiret og uddannelsesbeviset.
Der er to planer, ikke én
Det er den forvirring, vi oftest møder. Uddannelsesplanen og forløbsplanen er ikke det samme dokument, og de laves på hver sit tidspunkt.
Den STU-specifikke plan, som kommunen laver på baggrund af uddannelsesplanen og efter dialog med den unge. Det er den, der beskriver de konkrete aktiviteter, praktikophold og mål i forløbet.
Hvad forløbsplanen skal indeholde
Tre ting skal være beskrevet i planen. Det er ikke formaliteter, men det, der gør, at forløbet kan følges og justeres undervejs.
En oversigt over de aktiviteter, der skal indgå, herunder praktikophold. Det er her, undervisning, praktik og øvrige aktiviteter bliver konkrete.
Mål for den unges udvikling, sat op så planen leder frem mod ressourcepapiret. Det er altså ikke løse hensigter, men mål der peger et bestemt sted hen.
Dokumentation af de aktiviteter, der har til formål at afklare den unges overgang efter STU. Det er grundlaget for, at næste skridt ikke bliver et gæt.
Planen gennem hele forløbet
Fra visitationen til det sidste papir er udstedt. Nogle af trinnene er lovfastsatte frister, andre er vores egen praksis.
- KUI laver uddannelsesplanen
Den kommunale ungeindsats udarbejder den unges uddannelsesplan som led i målgruppevurderingen og visitationen.
- Kommunen laver forløbsplanen
Kommunen udarbejder forløbsplanen på baggrund af uddannelsesplanen og efter dialog med den unge.
- Planen justeres
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at justere forløbsplanen mindst én gang om året, så den følger den unges udvikling.
- Ressourcepapiret påbegyndes
Senest 12 måneder før forløbet slutter, begynder arbejdet med ressourcepapiret, der beskriver styrker, udfordringer, funktionsniveau og støttebehov.
- Udslusningsmøde
Senest 3 måneder før afslutningen holdes et udslusningsmøde, hvor den endelige plan for tiden efter STU lægges. Skal den unge videre i beskæftigelse, aftales det med kommunen, at KUI og den relevante beskæftigelses- eller socialforvaltning deltager i mødet.
- Uddannelsesbevis udstedes
Ved forløbets afslutning udstedes et uddannelsesbevis med en beskrivelse af uddannelsens indhold, de opnåede kompetencer og en vurdering af målopfyldelsen.
De to papirer du får
Ressourcepapiret og uddannelsesbeviset forveksles ofte, men de beskriver to forskellige ting og bruges til hver sit formål. Gennemfører den unge forløbet, får han eller hun dem begge. Afbrydes forløbet, udstedes der bevis for de færdiggjorte uddannelsesdele.
Ressourcepapiret
Beskriver den unges styrker, udfordringer, funktionsniveau og støttebehov. Formålet er at understøtte planlægningen og koordineringen af, hvad der skal ske efter STU. Arbejdet med det begynder senest 12 måneder før forløbet slutter, så det kan danne grundlag for udslusningsmødet.
Uddannelsesbeviset
Indeholder en beskrivelse af uddannelsens indhold, de kompetencer den unge har opnået, og en vurdering af målopfyldelsen for hele uddannelsen og for de enkelte dele. Det er dokumentationen af, hvad der rent faktisk er lært undervejs.
Kort sagt: uddannelsesbeviset fortæller, hvad du har lært. Ressourcepapiret fortæller, hvem du er, og hvad du har brug for, når du skal videre. Begge dele er relevante for kommunen, for et jobcenter og for et kommende uddannelsessted eller en arbejdsgiver.
Sådan arbejder vi med planen
Reglerne siger, at planen skal justeres mindst én gang om året. Hos os er den et arbejdsredskab, ikke et dokument der ligger i en skuffe.
Vi arbejder med afklaring og dokumentation gennem hele forløbet, ikke kun op til den årlige justering. Det betyder, at der er noget konkret at tale ud fra, når planen skal revideres, og at udviklingen kan ses over tid frem for at skulle huskes tilbage.
Praktikophold er en af de aktiviteter, forløbsplanen udtrykkeligt skal indeholde. Vi tilrettelægger praktikken ud fra den unges interesser og tempo, og erfaringerne derfra bruges direkte, når vi vurderer, hvad næste skridt realistisk kan være.
Forløbsplanen udarbejdes af kommunen efter dialog med den unge. Vi lægger vægt på, at den unge forstår sin egen plan og kan se sig selv i målene. En plan, den unge ikke kender, er svær at arbejde efter.
Ressourcepapiret begynder senest 12 måneder før afslutningen, og udslusningsmødet ligger senest 3 måneder før. Vi begynder dialogen om tiden efter i god tid inden, i samarbejde med den unge, familien og kommunen, så overgangen ikke bliver et brat skift.
Kilder: kravene til forløbsplanen og tidsfristerne følger stu-loven, LBK nr. 1077 af 11/08/2023 og Børne- og Undervisningsministeriets beskrivelse af forløbsplanen.
Mød vores skoleleder
Søren Haagh er skoleleder og idémanden bag Socialcode. Han er cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet og har mange års erfaring med unge på specialområdet.
Bliv kontaktet
Ofte stillede spørgsmål om uddannelsesplanen
Uddannelsesplanen er den unges samlede plan, som Den kommunale ungeindsats (KUI) udarbejder i forbindelse med målgruppevurderingen. Forløbsplanen er den STU-specifikke plan, som kommunen laver på baggrund af uddannelsesplanen og efter dialog med den unge. Forløbsplanen beskriver konkret, hvilke aktiviteter og praktikophold der skal indgå i selve uddannelsen.
Kommunen udarbejder forløbsplanen på baggrund af den unges uddannelsesplan fra KUI og efter dialog med den unge. Uddannelsesstedet, altså os, bidrager med det faglige indhold og med den løbende dokumentation af, hvordan forløbet går. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at planen justeres mindst én gang om året.
Mindst én gang årligt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for justeringen. Vi leverer løbende afklaring og dokumentation, så kommunen har grundlag for at justere planen oftere end det årlige minimum. Selve justeringen foretages af kommunen.
De beskriver to forskellige ting. Uddannelsesbeviset ser tilbage: det beskriver uddannelsens indhold, de kompetencer den unge har opnået, og en vurdering af målopfyldelsen for både hele uddannelsen og de enkelte dele. Ressourcepapiret ser fremad: det beskriver styrker, udfordringer, funktionsniveau og støttebehov og bruges til at planlægge og koordinere, hvad der skal ske efter STU. Man får altså begge dele, og de bruges til hver sit formål.
Senest 12 måneder før STU-forløbet slutter. Det er bevidst tidligt, fordi det skal nå at danne grundlag for udslusningsmødet, der holdes senest 3 måneder før afslutningen, og fordi overgangen til job, videre uddannelse eller et andet tilbud sjældent kan planlægges på få uger.
Ja, og det er meningen. Forløbsplanen skal justeres mindst én gang årligt, men den er ikke låst derimellem. Viser det sig, at noget ikke fungerer, eller at den unge udvikler sig i en anden retning end forventet, tilpasses planen i dialog mellem den unge, kommunen og os.
Nej. STU er ikke formelt kompetencegivende på samme måde som en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Uddannelsesbeviset dokumenterer indholdet og de opnåede kompetencer, og det kan bruges over for arbejdsgivere, uddannelsessteder og kommunen, men det giver ikke i sig selv adgang til en anden ungdomsuddannelse.
Læs videre
Guiden til STURegler, målgruppe, ansøgning og økonomi samlet ét sted.Læs mereSTU eller FGU?Forskellen på de to uddannelser, og hvem der beslutter.Læs mereStu-lovenRammerne bag uddannelsen og dine rettigheder.Læs mereMålgruppen for STUHvem er i målgruppen, og hvorfor handler det ikke om diagnosen?Læs mere
Hør mere om vores uddannelser
Tag en snak med Søren, hvis du har lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag og informationsmøder
