STU Hillerød Specialiseret STU i Nordsjælland
STU Hillerød er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16 og 25 år med særlige behov og interesse for IT.
Du behøver ikke kunne en masse på forhånd. Det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at lære. På skolen tilpasses uddannelsen til dig, med faglig undervisning, pædagogisk støtte og et tempo, der passer til den enkelte elev.
Er du ny i STU-verdenen? Få det fulde overblik over regler, målgruppe og ansøgning i vores guide til STU uddannelsen.
📍 Søndre Jernbanevej 18D, få minutters gang fra Hillerød St.
Det, der kendetegner os4 grunde til, at elever vælger STU Hillerød
Socialcode STU Hillerød er bygget op omkring struktur, faglighed og trygge rammer i hverdagen, med et tydeligt IT-fokus og undervisning i det tempo, der passer den enkelte elev.
Praksisnært IT-fokus
Projekter og opgaver, der matcher den virkelige verden
Socialcode er et uddannelsessted for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med specialiserede digitale linjer i Nordsjælland. Undervisningen er bygget op omkring praksisnære opgaver og aktiviteter, der tager afsæt i virkelige problemstillinger. På skolen arbejder eleverne med digitale redskaber i praksis, ikke kun i teorien, så uddannelsen bliver konkret, meningsfuld og lettere at omsætte til faglige kompetencer.

Vælg din egen retning
På Socialcode STU Hillerød kan du arbejde med det, du interesserer dig for, software- og spiludvikling, IT-teknik og support eller grafisk design.

Software- og spiludvikling
Byg dine egne spil i Unity, lær C# og Python, og skab 3D-verdener fra bunden i dit eget tempo.
Læs mere om linjen
IT-teknik og support
Skru i hardware, byg netværk og hold systemer kørende, med hænderne i det hele tiden.
Læs mere om linjen
Grafisk design
Skab visuelle udtryk, logoer og digital grafik med de rigtige professionelle værktøjer.
Læs mere om linjenNår struktur, faglighed og trivsel går hånd i hånd
Socialcode STU er et STU-forløb med et klart og gennemgående fokus på IT. Teknologi og digitale værktøjer er en naturlig del af hverdagen og undervisningen og danner rammen for både læring og fællesskab.
Undervisningen er bygget op omkring opgaver og aktiviteter, der tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger. Det gør uddannelsen mere konkret og giver eleverne praktisk erfaring med at bruge deres viden.
Undervisningen varetages af faglærere og pædagoger med hver deres faglige kompetencer. Det sikrer, at der er opmærksomhed på både faglig viden, trivsel og pædagogisk støtte i hverdagen, så forløbet tilpasses den enkelte elev.
Miljøet på skolen er bygget op omkring elevernes fælles passion for digitale fag og gaming. Det gør det lettere for alle elever at spejle sig i hinanden og opbygge relationer i eget tempo.
Der arbejdes løbende med afklaring og dokumentation, så udviklingen følges, og næste skridt bliver tydeligere over tid. Målet er at skabe en realistisk og tryg plan for tiden efter STU, i dialog med elev og relevante parter.
Mød vores skoleleder
Søren Haagh er skoleleder og idémanden bag Socialcode. Han er cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet og har mange års erfaring med unge på specialområdet.
Bliv kontaktet

Hvem er målgruppen for STU Hillerød?
Vores skole i Hillerød Kommune er for unge mellem 16 og 25 år med særlige behov, fx autisme, ADHD, angst eller lignende udfordringer. Vi henvender os især til unge, der brænder for teknologi og digitale medier, men som også har svært ved at finde sig til rette på en ordinær ungdomsuddannelse.
STU Hillerød er for dig, der:
- Er færdig med undervisningspligten og under 25 år. De fleste af vores elever er mellem 16 og 25 år.
- Har fx autisme, ADHD, angst eller lignende udfordringer
- Finder det svært at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse
- Brænder for teknologi og digitale medier
Dit forløb tilrettelægges ud fra dine behov, i tæt dialog med dig, din kommune og dine forældre eller pårørende, hvis du ønsker det.
Ord fra dem, det handler om
Ærlige ord om tryghed, trivsel og udvikling hos Socialcode.
Mine undervisere er flinke og søde, de støtter mig godt
MathiasSTU HillerødJeg har frihed til at lære hvad jeg vil, hvad jeg interesserer mig for, og får god hjælp til mine projekter.
SigfusSTU HillerødDer er frie rammer udenfor og i undervisningen, jeg kan trække mig når jeg har behov for det
NicholaiSTU HillerødVenlig og hjælpsom når man ringer ind
GustavSTU HillerødGod og tryg rådgivning! Kan varmt anbefales
Anders H.STU KøbenhavnDet har været roligt og lærerigt at starte på Socialcode STU
DavidSTU KøbenhavnPersonalet gør en stor forskel for børnene, og det er fantastisk at se, hvor passioneret de er for at hjælpe de unge!
OscarSTU KøbenhavnFed skole
VictorSTU KøbenhavnMine undervisere er flinke og søde, de støtter mig godt
MathiasSTU HillerødJeg har frihed til at lære hvad jeg vil, hvad jeg interesserer mig for, og får god hjælp til mine projekter.
SigfusSTU HillerødDer er frie rammer udenfor og i undervisningen, jeg kan trække mig når jeg har behov for det
NicholaiSTU HillerødVenlig og hjælpsom når man ringer ind
GustavSTU HillerødGod og tryg rådgivning! Kan varmt anbefales
Anders H.STU KøbenhavnDet har været roligt og lærerigt at starte på Socialcode STU
DavidSTU KøbenhavnPersonalet gør en stor forskel for børnene, og det er fantastisk at se, hvor passioneret de er for at hjælpe de unge!
OscarSTU KøbenhavnFed skole
VictorSTU KøbenhavnVi sørger for at du har en plan efter endt STU
Vores mål er at støtte elevernes udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer, så de unge bliver godt rustet til voksenlivet.
Sammen med eleven og forældre laver vi en individuel uddannelsesplan med praktik og klare mål, der hjælper eleven med at finde vej til beskæftigelse eller videre uddannelse. Under hele forløbet dokumenterer vi elevens fremskridt, så overgangen til voksenlivet bliver så tryg som muligt.
Lyder det interessant?
Formålet med STU Hillerød
Formålet med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er at give unge de redskaber, der skal til for at opnå større selvstændighed og deltage aktivt i voksenlivet. Uddannelsen kan være et skridt på vejen mod beskæftigelse, et aktivt fritidsliv eller videre skolegang for de elever, der har forudsætningerne. STU giver ikke i sig selv adgang til andre uddannelser, så vi arbejder undervejs med at afklare, hvad næste skridt kan være. Vores skole i Hillerød tilbyder et tilrettelagt uddannelsesforløb til unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, og som tilpasses den enkelte elevs behov og evner.
Hos STU Hillerød udvikler unge med særlige behov sociale og faglige kompetencer gennem individuelt tilpasset undervisning og praktik. Det er også muligt at tage HF-enkeltfag eller arbejde mod folkeskolens afgangseksamen. Det aftales med din kommune og forudsætter, at du opfylder adgangskravene til faget.
Socialcode i Hillerød Kommune har fokus på at forberede unge med særlige behov til et selvstændigt og aktivt voksenliv. Gennem undervisning, praktiske aktiviteter og udvikling af sociale kompetencer styrkes både faglighed og personlig udvikling, så de unge bliver bedre rustet til at deltage i arbejds- og samfundslivet.

Skemaeksempel på STU Hillerød
Som elev på skolen starter dagen typisk mellem kl. 09:00 og 10:00, hvor der er mulighed for at begynde stille og roligt sammen med de øvrige studerende.
Selvom uddannelsen har en digital profil, arbejder eleverne også med valgfag og fag som ADL, dansk og matematik. Undervisningen tilpasses gennem et personligt skema, der tager højde for elevens behov, tempo og de rammer, der er nødvendige for at trives.
Download skema
Visitation til STU i Hillerød Kommune
STU Hillerød er et godkendt STU-tilbud i Hillerød Kommune. Optagelse sker typisk løbende, og visitationen foregår gennem din STU-vejleder, som sammen med dig og eventuelt dine forældre udarbejder indstilling og forløbsplan til kommunens visitationsudvalg.
Det er vigtigt, at din vejleder får indstillingen i god tid, da sagsbehandlingen i Hillerød Kommune kan tage op til 4 måneder.
Få mere at vide
Vil du besøge os?
Du er velkommen til at komme forbi til en rundvisning eller prøve undervisningen gennem en skolepraktik, fra en enkelt dag til nogle uger. Det aftaler vi i samarbejde med UU-vejledningen.
Du er også meget velkommen til vores løbende infomøder, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål og høre mere om, hvad der gør Socialcode STU specielt.
Søndre Jernbanevej 18D
2 minutters gang fra Hillerød St.
Ofte stillede spørgsmål om STU Hillerød
Områder vi dækker fra Hillerød
Vores elever kommer fra hele Nordsjælland. Bor du i Helsingør-området, kan du læse om transport og visitation på siden STU Helsingør.
Hør mere om vores uddannelser
Tag en snak med Mikkel, hvis du har lyst til at høre mere om optag, opstart, fag og infomøder.
