Socialcode STU samarbejder nu med Københavns Kommune!
Det er med stor glæde og stolthed, vi kan fortælle, at Socialcode STU har indgået et samarbejde med Københavns Kommune fra 14. marts 2025.
Se vores uddannelser
Aftalen betyder, at vi nu kan levere STU-forløb med specialiserede IT-linjer til kommunens unge med særlige behov og interesse for digitale medier.
Socialcode STU giver unge med særlige behov mulighed for at styrke deres personlige, sociale og faglige færdigheder i et støttende og trygt miljø. Vi henvender os til unge mellem 16 og 25 år med særlige behov.

Vælg din egen retning. Design, software eller support?
Socialcode STU er for dig mellem 16 og 25 år, der gerne vil arbejde med IT, programmering, spiludvikling, IT-infrastruktur eller grafisk design – og samtidig være del af et fedt fællesskab.
Hos os handler det ikke kun om at lære teori, men også om at have det sjovt, skabe venskaber og prøve tingene af i virkeligheden. Vi sørger for, at du får mulighed for at komme ud i spændende praktikforløb, så du kan prøve dine evner af og blive godt rustet til fremtiden.
Socialcode STU er stedet, hvor dine interesser bliver til noget mere – hvor du udvikler dig både fagligt, socialt og personligt.
Software- og spiludvikling
Support og infrastruktur
Grafisk design

Hvem er Socialcode?
Socialcode STU er et mindre, hyggeligt uddannelsessted på Svanevej 26A i København, hvor vi har plads og tid til at fokusere på dig og dine behov. Her handler det om dig, dine interesser og dine drømme.
Hos os er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas, og derfor har vi skabt en anderledes uddannelsesmodel, hvor det er faglærere der har det faglige ansvar, og uddannede pædagoger der har det pædagogiske ansvar. Derfor har faglærere og pædagoger hvert deres ansvarsområde, så du møder den rette faglighed i den rette situation.
På Socialcode STU tror vi på, at alle har noget helt særligt at bidrage med – og vi glæder os til at finde netop dine styrker sammen med dig.

Vi sørger for at du har en plan efter endt STU
Vores formål at støtte dig i udviklingen af dine personlige, sociale og faglige kompetencer, så du bliver godt rustet til voksenlivet.
Vi kombinerer de generelle mål for STU med et stærkt fokus på IT og digitale medier. Hos os får du en solid platform, som forbereder dig til beskæftige dig med det, du brænder for – enten i et job eller på en uddannelse. Vi samarbejder med virksomheder om praktikpladser, så du kan få praktisk erfaring undervejs i forløbet.
Vi laver en individuel plan sammen med dig, hvor praktikforløb og klare mål hjælper dig med at finde din helt egen vej mod fremtiden.
På Socialcode STU er det vigtigt, at du føler både faglig succes og personlig udvikling i et trygt, inkluderende og støttende miljø.

Hvem er Socialcode STU for?
Vi henvender os især til dig, som brænder for IT og digitale medier, men som måske har svært ved at finde dig til rette i traditionelle uddannelsesmiljøer. Hos Socialcode STU er målet at skabe et sted, hvor du føler dig forstået, støttet og inspireret. Vi hjælper dig med at styrke dine praktiske og sociale færdigheder, så du kan finde din egen vej mod voksenlivet, videre uddannelse eller job.
Hos os handler det om at finde frem til dine styrker og give dig mulighed for at udvikle dig i dit eget tempo og på dine egne præmisser.

Ofte stillede spørgsmål om STU
Det koster ingenting at deltage i STU-programmet, da alle omkostninger forbundet med undervisning, herunder materialer, er finansieret af det offentlige.
En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er en treårig ungdomsuddannelse til unge mellem 16 og 25 år, som ikke kan gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse. Forløbet støtter unge med særlige uddannelsesbehov og er rettet mod dem, der ønsker at opnå et så selvstændigt liv som muligt, ved at udvikle deres sociale, faglige kompetencer og andre nødvendige kompetencer. STU indeholder også et praktikforløb, hvilket STU-loven bestemmer at man skal igennem som elev.
Undervisningen i STU er individuelt tilpasset og omfatter både teoretisk og praktisk læring. Formålet er at styrke elevernes sociale og faglige evner. Hver STU uddannelse er centreret om den enkelte elevs ambitioner og kapaciteter og omfatter en detaljeret uddannelsesplan, der dækker hele forløbet, inklusive praktikforløb og forberedelse til fremtidige uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er medvirkende til at støtte unge med særlige behov til at opnå et selvstændigt voksenliv. Forløbet tilbyder et individuelt tilpasset undervisningsforløb, som fokuserer på udviklingen af faglige og sociale kompetencer. Eleverne deltager i praktiske og sociale aktiviteter, der foregår i meningsfulde fællesskaber. Dette bidrager til at udvikle evnen og lysten til at engagere sig i voksenlivet og forbereder dem til de fællesskaber, der eksisterer i andre af voksenlivets arenaer – fx inden for uddannelsessystemet og arbejdslivet.
Kvaliteten af STU København sikres gennem regelmæssige evalueringer og justeringer af forløbsplanerne. Uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang om året. Vi bidrager med løbende dokumentation af elevens trivsel og udvikling i forhold til målene i planen.
Børne– og Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for at regulere STU og sørge for kvalitetssikringen af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, og for om STU-forløbets mål opnås.
Vi sidder klar til at hjælpe med dine spørgsmål
Hvis ikke du kan finde svar på det, du leder efter, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os.
4 grunde til, at elever vælger Socialcode STU
Socialcode er bygget op omkring struktur, faglighed og trygge rammer i hverdagen. Undervisningen tager udgangspunkt i praksis, fælles interesser og støtte i det tempo, der passer den enkelte. Undervejs arbejdes der med afklaring og dokumentation, så der skabes overblik og en tydelig retning for tiden efter STU.
Praksisnært IT-fokus
Projekter og opgaver, der matcher den virkelige verden
Socialcode er en specialiseret STU med tre IT-linjer og to interesse-linjer i rollespil samt cosplay og anime.
Undervisningen er bygget op omkring praksisnære opgaver og projekter, der tager afsæt i virkelige problemstillinger og arbejdsformer. Her arbejdes der med IT i praksis – ikke kun i teorien – så læringen bliver konkret, meningsfuld og lettere at omsætte til færdigheder.
Men selvfølgelig arbejder vi ikke kun med IT. Gennem fag som fx ADL og fælles aktiviteter arbejder vi også med social og personlig udvikling, med fokus på samarbejde, selvstændighed og trivsel.

Ord fra dem, det handler om
Ærlige ord om tryghed, trivsel og udvikling hos Socialcode.
God og tryg rådgivning! Kan varmt anbefales
Anders H.STU KøbenhavnMine undervisere er flinke og søde, de støtter mig godt
MathiasSTU HillerødJeg har frihed til at lære hvad jeg vil, hvad jeg interesserer mig for, og får god hjælp til mine projekter.
SigfusSTU HillerødDet har været roligt og lærerigt at starte på Socialcode STU
DavidSTU KøbenhavnDer er frie rammer udenfor og i undervisningen, jeg kan trække mig når jeg har behov for det
NicholaiSTU HillerødPersonalet gør en stor forskel for børnene, og det er fantastisk at se, hvor passioneret de er for at hjælpe de unge!
OscarSTU KøbenhavnVenlig og hjælpsom når man ringer ind
GustavSTU HillerødFed skole
VictorSTU KøbenhavnGod og tryg rådgivning! Kan varmt anbefales
Anders H.STU KøbenhavnMine undervisere er flinke og søde, de støtter mig godt
MathiasSTU HillerødJeg har frihed til at lære hvad jeg vil, hvad jeg interesserer mig for, og får god hjælp til mine projekter.
SigfusSTU HillerødDet har været roligt og lærerigt at starte på Socialcode STU
DavidSTU KøbenhavnDer er frie rammer udenfor og i undervisningen, jeg kan trække mig når jeg har behov for det
NicholaiSTU HillerødPersonalet gør en stor forskel for børnene, og det er fantastisk at se, hvor passioneret de er for at hjælpe de unge!
OscarSTU KøbenhavnVenlig og hjælpsom når man ringer ind
GustavSTU HillerødFed skole
VictorSTU KøbenhavnMød vores skoleleder
Søren Haagh er skoleleder og idémanden bag Socialcode. Han er cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet og har mange års erfaring med unge på specialområdet.
Bliv kontaktet

Vil du besøge os?
Du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning eller prøve undervisningen gennem en skolepraktik, fra en enkelt dag til nogle uger. Det aftaler vi i samarbejde med UU-vejledningen. Skriv eller ring, så finder vi en dag, der passer.
Du er også meget velkommen til vores løbende infomøder, hvor du kan stille spørgsmål og høre mere om, hvad der gør Socialcode STU specielt. Spørgsmål om visitation og bevilling henviser vi til din kommune.
Vi har tre afdelinger: København, Hillerød og Roskilde. Alle tre holder til i lyse og venlige undervisningslokaler med masser af liv og god stemning. Vi synes, det er vigtigt, at du selv kan mærke atmosfæren og se, hvordan hverdagen hos os ser ud.
Hør mere om vores uddannelser
Tag en snak med Søren, hvis du har lyst til at høre mere om optag, opstarter, fag og informationsmøder
