fbpx

STU linjefag

På Social Code STU vælger du en linje, der fungerer som dit hovedfag.
Nedenfor kan du se hvad de forskellige linjefag indeholder. 

Social Code STU – forløbsstruktur

Linjefag

Linjefag som overordnet ramme

Hos Social Code STU kan du vælge mellem tre linjefag:

Linjefagene  er udviklet med afsæt i centrale temaer inden for It-feltet, og giver samtidigt mulighed for at vælge interessebaseret. Linjefagene udgør den overordnede ramme, du vælger, når du starter på Social Code STU. 

Linjefag - normering

Linjefagene er normeret til 11 timer ugentligt (Dette kan altid justeres i forhold til den unges uddannelsesplan.) – dvs. at der som udgangspunkt er IT-undervisning tre dage om ugen. Derved er der plads til at de resterende to dage kan bruges på valgfag efter interesse og egne ønsker samt arrangementer ud af huset. 

Social Code STU – vælg ud fra interesser

Fag og moduler

Valgmoduler

Linjefagene indeholder en række moduler som du kan vælge næsten frit fra (afhængigt af hvilke moduler der på et givent tidspunkt bliver undervist i) – disse kaldes valgmoduler. Alle valgmodulerne indenfor linjefaget Support og infrastruktur vil fx give en specialisering inden for dette felt. 

Valgfag

Selvom langt de fleste fag, du kommer til at møde hos, har fokus på IT, så bliver der også tid til valgfag, der har med meget andet at gøre. Vi tilbyder fx fag som Samfund og Samtid, Skolefag (dansk, engelsk og matematik), Fitness og bevægelse, Kost og ernæring samt Esport.  

Derved kommer dit forløb til at bestå af et overordnet linjefag, der indeholder et antal valgmoduler og en række valgfag.

Social Code STU – første år

Afklaring

Afklaringsforløb

Hver af de tre linjer starter med et 12-ugers afklaringsforløb, hvor du får lov at prøve kræfter med lidt fra alle linjer. Derefter sætter man sig fast på hvilken hovedlinje, man vil følge, og uddannelsesplanen vil blive justeret i forhold til hvad man vælger. Der er som tidligere beskrevet mulighed for at følge andet end linjefagets moduler, men du vil bl.a. blive tilknyttet en kontaktlærer inden for den valgte linje.

Social Code STU – første år

Introduktion

Grunduddannelse

Første år bliver på hver af linjerne brugt på at oparbejde en grundfaglighed inden for de forskellige områder, så du kan komme til at føle dig nogenlunde hjemme i de værktøjer, du lærer at anvende.

Social Code STU – andet år

Samarbejde

Samarbejde og anvendelsesorientering

Allerede fra andet år vil vi komme til at arbejde langt mere projektorienteret, hvor et semester fx bruges på at udvikle et større program (Software- og spiludviklingslinjen), der består af mange mindre dele som eleverne i grupper skal udvikle. Yderligere vil vi på andet år begynde at finde praktiksteder til dig, så du kan få prøvet nogle af dine nyerhvervede færdigheder af i praksis samt få afklaret muligheder i forhold til ønsker og interesser.

Social Code STU – tredje år

Projektarbejde

Projekt og specialisering

På tredje år arbejder vi udelukkende projektorienteret, og tager udgangspunkt i egne ønsker om hvad man kunne tænke sig at arbejde med.

På softwareudviklingsdelen vil vi lave kodeprojekter, der løbende bliver testet og revideret på udviklingsmøder 1-2 gange om ugen. Til disse møder kan flere elever være involveret for at lære at give og modtage konstruktiv sparring.

Social Code STU – tredje år

Praktik

Praktikorientering

På tredje år er der mulighed for at vælge et mere praktikorienteret år, hvis det fx er en del af din uddannelsesplan eller er et generelt ønske.

På fx Support og infrastrukturlinjens tredje år vil vi hovedsageligt forsøge at finde praktiksteder til eleverne, så de kan komme ud og se hvordan virkelighedens servere og større systemer er sat op, og give dem mulighed for at arbejde i praksis med de ting, de har lært på skolen.

Det gælder dog for alle linjerne, at vi forsøger at få eleverne ud i praktikker (både korte og længere) i sidste semester af forløbet, så de kan få en god fornemmelse for hvad, der ligger på den anden side af skolen.

Social Code STU – tredje år

Fordybelse

Støtte til arbejde med selvvalgte temaer

Tredje år giver mulighed for at fordybe sig i de valgte retninger.

I linjefagene Software- og spiludvikling og Support og infrastruktur, bliver der hovedsageligt arbejdet med et specifikt projekt (fx et udviklingsprojekt eller systemudvikling). Valgene indenfor den grafiske linje kan være meget forskelligartede, og det er derfor svært på forhånd at afgøre hvordan sidste del af forløbet bedst anvendes.

De elever, der fx finder interesse i at udvikle GUIer (grafiske brugergrænseflader), kan med fordel knyttes til projekter, der er forankret i softwareudviklingslinjen, og kan i samarbejde med dem, der arbejder med kode udvikle grænseflader til de programmer, der bliver bygget der.

Hvis en elev på den grafiske linje er mere interesseret i mere kunstneriske temaer, kan der være mulighed for fordybelse i produktion til et selvvalgt medie (billedkunst, animation, webdesign etc.). Produktion til et selvvalgt medie er altid fulgt af en underviser, der støtter, guider og udvikler sammen med eleven. 

Software- og spiludvikling

Software- og spiludvikling

Læs mere om software- og spiludvikling

Grafisk design

Læs mere om Grafisk design

Support og infrastruktur

Læs mere om Support og infrastruktur

Vores linjer består af en lang række spændende valgmoduler

Valgmoduler

Python programmering
Python for begyndere
Bliv introduceret til programmeringssproget Python. På dette valgmodul lærer du grundlæggende regler for kodning gennem interaktive lektioner, kreative projekter og hands-on læring.
C# Porgrammering
Programmering med C#
På valgmodulet Programmering med C# bliver du introduceret til objektorienteret programmering (OOP). Gennem praktiske øvelser og gruppeopgaver vil du lære grundlæggende principper for OOP.
Unity
Unity - Junior programmer
Tag de første skridt ind i Unity-verdenen. Dette valgmodul er et længere forløb, der giver dig erfaring med spiludvikling, programmering til spil, innovation og kreativitet.
Visual Studio 2022
Visual Studio 2022
Lær at bruge Visual Studio 2022 værktøjet som fundament til at udvikle, kompilere og fejlsøge kode. Vi kommer til at bruge Visual Studio platformen på langt de fleste programmeringsvalgmoduler.
Microsoft
Windows 11
Lær alt hvad der er at vide om Windows 11. Vi bruger tid på at lære funktionerne og brugergrænsefladen i Windows 11 at kende. Dette valgmodul er essentielt, hvis du interesserer dig for support og infrastruktur.
Microsoft
Windows Server 2019
Tag skridtet ind i virksomheds-IT på Windows Server 2019-valgmodulet. Lær at administrere netværk, sikkerhed og ressourcer for en stabil og effektiv infrastruktur.
Microsoft
Introduktion til Microsoft produkter
Bliv introduceret til en række Microsoft-produkter - bl.a. MS Word, Ms Excel, Ms PowerPoint, MS Outlook. Dette modul er interessant for dig, der interesserer dig for support og infrastruktur.
WordPress
Webdesign / WordPress
Bliv introduceret til webudvikling på valgmodulet Webdesign/WordPress. Lær at designe og administrere indhold samt skabe funktioner til moderne web sites.
Unity
Unity - Objektmodellering
Lær at skabe grafiske objekter til brug i spiludvikling på Unity platformen. Vi arbejder med design af objekter, scener, lys og bevægelse. Tages ofte sammen med valgmodulet Unity - Junior programmer.
Photoshop
PhotoShop / Illustrator
bliv introduceret til PhotoShop og Illustrator. På dette valgmodul får du grundlæggende færdigheder til billedredigering samt de redskaber der skal til for at arbejde med visuelle udtryk.
AI_100x100
AI - Kunstig intelligens i programmering (NY)
Bliv introduceret til hvordan AI kan bruges som hjælpemiddel i programmering. På dette valgmodul bliver du introduceret til OpenAI ChatGPT-4, og hvordan det kan bruges til fx at udvikle og fejlsøge kode.