Info om tilmelding og optagelse
Vejen videre starter her
Lovgivning - LAB §91
Målgruppe
Social Code tilbyder IT-forløb – med særligt fokus på 1) softwareudvikling, og 2) Support og infrastruktur. Dette kan lede til mange forskellige typer af uddannelse og beskæftigelse, men tilbuddene retter sig derfor hovedsageligt mod unge, der interesserer sig for IT, og ønsker beskæftigelse inden for branchen.
Social Codes tilbud henvender sig primært til aktivitetsparate unge i alderen 18-29. Dog er alder ikke afgørende, hvis vi i samarbejde med sagsbehandler finder, at borgeren kan få gavn af vores tilbud.
Kursister hos Social Code kommer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men fælles for størstedelen er, at der ikke er blevet gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Yderligere er mange af vores kursister ramt af udfordringer, der i høj grad vanskeliggør muligheden for at gennemføre ordinære uddannelsestilbud. Vores tilbud retter sig bredt mod unge, der har brug for særlig socialpædagogisk støtte for at gennemføre en uddannelse. Det kunne fx være kriminalitetstruede unge, unge med socialkognitive vanskeligheder, unge med diagnoser, unge med indlæringsvanskeligheder – eller unge, der i samarbejde med sagsbehandler ser en mulighed for at blive opkvalificeret tilstrækkeligt til at kunne søge om uddannelse, der ellers ville være uden for rækkevidde.Optagelse
Der er ingen krav om at skulle have afsluttet folkeskolens afgangsprøve for at søge om optagelse hos Social Code.
Når man søger om optagelse på et forløb hos Social Code, indkalder vi til en visitationssamtale, hvor vi i samarbejde med den potentielle kursist og evt. sagsbehandler afgør om tilbuddet giver mening. Vi lægger vægt på, at den unge udviser lyst til at undersøge hvorvidt IT-branchen er den rette vej. Derefter afgør vi om den unge er egnet til et forløb. Visitationssamtalerne foretages ca. 14 dage før opstart.
Vores forløb og kurser er på forskellige niveauer. Der er mulighed for at starte helt fra bunden, hvor det grundlæggende inden for fx programmering eller styresystemer gennemgås. Dog kan kursisten placeres på et fortsætterkursus, hvis de grundlæggende færdigheder i forvejen er på plads. Dette vil typisk også være noget vi diskuterer til visitationssamtalen.